Sport - Ritzau

Tysk landsholdsfløj udgår og går glip af håndbold-EM

Tysk landsholdsfløj udgår og går glip af håndbold-EM

Tysk landsholdsfløj udgår og går glip af håndbold-EM

Ritzau
Kiel
Zuletzt aktualisiert um:
Germany - Portugal Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix

Patrick Groetzki blev ifølge ARD kørt på hospitalet under opvarmningskamp til EM, og han misser slutrunden.

Tysklands håndboldherrer fik sig lørdag en forskrækkelse kort før EM på hjemmebane.

I en testkamp mod Portugal udgik den rutinerede højrefløj Patrick Groetzki efter et solouheld i første halvleg.

34-årige Groetzki faldt til gulvet uden nogen portugisiske spillere omkring sig. I tydelige smerter humpede Rhein-Neckar Löwen-fløjen ud på bænken for at få is på højre fod, mens han gemte ansigtet bag et håndklæde.

Ifølge tv-stationen ARD blev Groetzki allerede under kampen fragtet til hospitalet.

Lidt senere lørdag meddelte Det Tyske Håndboldforbund (DHB), at Groetzki er ramt af en gammel fodskade, der er brudt op, og at han ikke bliver klar til EM.

- Først og fremmest er det en ekstremt bitter diagnose for Patrick, som også rammer landsholdet og Rhein-Neckar Löwen hårdt.

- Vi føler med ham og ønsker ham alt det bedste i den kommende genoptræning, siger Axel Kromer, der er sportsdirektør i Det Tyske Håndboldforbund.

Landstræner Alfred Gislason havde tidligere lørdag gjort sig forhåbninger om, at højrefløjen ville blive klar til EM, der begynder på onsdag, hvor Schweiz venter.

- Han havde noget, der stak ham under fodsålen, fortalte han mig. Vi ved ikke nøjagtig, hvad der er i vejen. Vi håber på det bedste, og vi ved mere i aften, siger Alfred Gislason.

Få timer senere fik træneren og alle andre nyheden om, at EM bliver uden den rutinerede fløjspiller.

Tyskland vandt testkampen mod Portugal med 35-31.

/ritzau/dpa

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“