Sport - Ritzau

Tyskland fyrer landstræner Flick efter fiaskoserie

Tyskland fyrer landstræner Flick efter fiaskoserie

Tyskland fyrer landstræner Flick efter fiaskoserie

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Germany - Japan Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix

Hansi Flick er færdig som tysk landstræner efter en stribe sløje resultater.

Ni måneder før EM-slutrunden på hjemmebane skal det tyske fodboldlandshold have ny træner.

Tysklands Fodboldforbund (DFB) har hevet i nødbremsen og fyret landstræner Hansi Flick. Det sker dagen efter 1-4-ydmygelsen i en testkamp mod Japan i Wolfsburg.

- Vi er enige om, at A-landsholdet efter de seneste skuffende resultater har behov for nye impulser. Før EM i vores eget land har vi brug for opbrudsstemning om optimisme, siger DFB-præsident Bernd Neuendorf til forbundets hjemmeside.

Den drastiske beslutning er en følge af, at det ellers så sejrsvante landshold kun har vundet 4 ud af de seneste 17 landskampe.

Efter fiaskoen ved VM i Qatar sidste efterår, hvor Tyskland røg ud i det indledende gruppespil, valgte DFB at holde fast i Flick i troen på, at den tidligere Bayern München-træner kunne vende skuden.

Men siden er resultater og præstationer kun blevet dårligere for et hold, der på grund af EM-værtskabet kun spiller testkampe.

En sejr over Peru er blevet fulgt op af fire nederlag og en uafgjort, og for første gang i 38 år har Tyskland tabt tre kampe på stribe.

Hansi Flick overtog landstrænerjobbet, da Joachim Löw efter 15 år på posten smed tøjlerne efter EM i 2021.

Forinden havde han været Löws assistent i en årrække og havde siden succes som træner for Bayern München, som han førte til Champions League-triumf i 2020.

Flick indledte sin landstrænertid med otte sejre på stribe, men sluttede med at gå over i historien som den første tyske landstræner, der er blevet fyret.

I tirsdagens testkamp mod Frankrig vil holdet blive ledet af en trænertrio bestående af Rudi Völler, Hannes Wolf og Sandro Wagner.

DFB meddeler, at man stræber efter hurtigt at kunne sætte navn på Flicks efterfølger.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“