Sport - Ritzau

Tyskland kører sig i stilling til VM-brag mod Danmark

Tyskland kører sig i stilling til VM-brag mod Danmark

Tyskland kører sig i stilling til VM-brag mod Danmark

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
World Women''s Handball Championhship: Germany vs. Japan Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Med en sejr over Polen vandt Tyskland gruppe F. Dermed tager tyskerne maksimumpoint med over i mellemrunden.

Tyskland kan blive den største udfordring for det danske kvindelandshold i mellemrunden ved det igangværende VM.

Tyskerne hentede mandag den tredje sejr i ligeså mange gruppekampe, da Polen blev besejret med 33-17 i Herning.

Det var forventet, at polakkerne ville give de tyske favoritter god modstand, men godt forsvarsspil banede vejen for en tysk storsejr.

Dermed tager Tyskland de maksimale fire point fra gruppe F med over i mellemrunden, hvor gruppen smeltes sammen med gruppe E, hvor Danmark og Rumænien tirsdag mødes i en direkte duel om førstepladsen.

Udfaldet af danskernes opgør mod Rumænien vil afgøre, hvor mange point landstræner Jesper Jensens danske hold tager med over i mellemrunden.

En sejr vil betyde, at Danmark ligesom Tyskland kan tage fire point med videre, mens uafgjort eller et nederlag vil sætte danskerne under pres, når VM går ind i sin næste fase.

Uafgjort vil betyde, at Danmark og Rumænien hver tager tre point med videre, mens et dansk nederlag vil betyde, at danskerne indleder mellemrunden med blot to point.

Ud over Tyskland og Polen er Japan også videre fra gruppe F til mellemrunden, mens Iran sluttede sidst.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“