Sport - Ritzau

Tyson Fury og Oleksandr Usyk brager sammen i Saudi-Arabien

Tyson Fury og Oleksandr Usyk brager sammen i Saudi-Arabien

Tyson Fury og Oleksandr Usyk brager sammen i Saudi-Arabien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
BOXING-HEAVYWEIGHT-WORLD Foto: Janek Skarzynski/Ritzau Scanpix

De fire store mesterskabsbælter i sværvægtsboksning kommer på spil mellem Tyson Fury og Oleksandr Usyk.

Sværvægtsbokserne Tyson Fury og Oleksandr Usyk tørner sammen i Saudi-Arabien til februar.

Kampen skal afvikles i Riyadh 17. februar, og vinderen bliver den første "ubestridte verdensmester" siden Lennox Lewis i 2000.

Det oplyser arrangørerne ifølge flere medier - blandt andre Reuters, AFP og BBC.

De to sværvægtskæmper har ikke bokset en professionel kamp mod hinanden før, men blev sidste år enige om at mødes i ringen i 2023 for at afgøre, hvem der er den ubestridte verdensmester i sværvægtsboksning.

Parterne blev angiveligt enige om at mødes på Wembley i London i april, men forhandlingerne brød sammen.

Ifølge flere medier skulle Fury have haft 70 procent af kagen, mens Usyk blev spist af med 30 procent.

35-årige Fury har vundet 34 af sine 35 kampe som professionel ud over en uafgjort mod Deontay Wilder i 2018. 36-årige Usyk har 21 sejre i 21 kampe.

Ukraineren er verdensmester hos WBA, IBF, IBO og WBO, mens Fury sidder på titlen hos WBC.

For at blive ubestridt verdensmester skal man have bælterne hos WBA, IBF, WBO og WBC.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“