Sport - Ritzau

Uefa indleder undersøgelse af overfald på Sevilla-keeper

Uefa indleder undersøgelse af overfald på Sevilla-keeper

Uefa indleder undersøgelse af overfald på Sevilla-keeper

Ritzau
Nyon
Zuletzt aktualisiert um:
APTOPIX Netherlands Soccer Europa League Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Uefa har åbnet en sag, efter at en PSV-tilskuer torsdag løb ind på banen og angreb Sevillas målmand.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har indledt en undersøgelse ovenpå en voldelig episode i torsdagens Europa League-kamp mellem PSV Eindhoven og Sevilla.

Det bekræfter Uefa ifølge nyhedsbureauet AP.

Undervejs i kampen løb en PSV-fan på banen og slog Sevilla-keeperen Marko Dmitrovic i hovedet.

Den serbiske målmand fik hurtigt lagt tilskueren ned og holdt ham nede, indtil sikkerhedspersonale på stadion i Eindhoven eskorterede tilskueren ud.

- Jeg kan forestille mig, at han var vred over PSV's resultat, men hvis nogen angriber mig, så forsvarer jeg mig selv, sagde Marko Dmitrovic efter kampen ifølge det hollandske medie AD.nl.

- Han skubbede mig, så jeg holdt ham underholdt, indtil vagterne kom. PSV er en rigtig god klub, men jeg tror, at de får en stor straf efter det.

PSV vandt hjemmekampen 2-0, men det rakte ikke til avancement, da Sevilla en uge tidligere havde sejret med 3-0 i Spanien.

Sevilla skal i ottendedelsfinalen møde tyrkiske Fenerbahce.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“