Sport - Ritzau

Uefa-præsident kalder Rubiales' opførsel upassende

Uefa-præsident kalder Rubiales' opførsel upassende

Uefa-præsident kalder Rubiales' opførsel upassende

Ritzau
Nyon
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-FIFA-UEFA Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix

Aleksander Ceferin kritiserer den spanske fodboldpræsident, der også er vicepræsident i Uefa.

Præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Aleksander Ceferin, stiller sig nu op i den efterhånden lange kø af kritikere af den spanske fodboldchef Luis Rubiales.

I et interview med den franske sportsavis L'Équipe tager Ceferin afstand fra Rubiales' opførsel efter kvindernes VM-finale, hvor han kyssede en af de spanske spillere på munden under guldfejringen.

- Selvfølgelig er det, han har gjort, upassende. Det ved vi alle. Jeg håber, at han er klar over, at det var upassende, siger Ceferin, der overlader det til Fifas disciplinærkomité at drage eventuelle konsekvenser.

Ud over at være præsident for Spaniens Fodboldforbund er Luis Rubiales vicepræsident under Ceferin i Uefa.

Fifa suspenderede i sidste uge Rubiales fra alle fodboldaktiviteter i 90 dage. Uefa har ikke tænkt sig at gøre noget tilsvarende.

- Han er jo suspenderet fra alle sine funktioner overalt. Der er ingen grund til at gøre det to gange, mener Aleksander Ceferin.

Rubiales fastholder, at spilleren Jennifer Hermoso var indforstået med sejrskysset. Det har Hermoso selv afvist.

De regionale spanske fodboldforbund og flere fremtrædende politikere har bedt fodboldpræsidenten om at trække sig. Det samme har hele det spanske guldhold og en lang række øvrige spillere og fodboldpersonligheder.

Det nægter Rubiales. Han fastholder, at han vil bruge Fifas disciplinærundersøgelse til at bevise sin uskyld.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“