Sport - Ritzau

Ukrainer vinder titel og nægter at give hånd til russer

Ukrainer vinder titel og nægter at give hånd til russer

Ukrainer vinder titel og nægter at give hånd til russer

Ritzau
Austin
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-AUS-OPEN Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix

Ukrainske Marta Kostyuk afviste at give hånd til sin russiske finalemodstander efter sejren i to sæt.

Der var intet håndtryk som tak for tenniskampen mellem ukraineren Marta Kostyuk og Varvara Gracheva fra Rusland.

Det nægtede Marta Kostyuk at give, efter at hun havde vundet finalen 6-3, 7-5 og dermed hele WTA-turneringen i Austin, der er placeret i Texas i USA.

Ved medaljeceremonien udtrykte Marta Kostyuk støtte til ukrainerne, som i mere end et år har været i krig med Rusland.

- Til alle på tilskuerpladserne og alle derhjemme, som kigger med, specielt i Ukraine, vil jeg sige: Længe leve Ukraine, siger Marta Kostyuk ifølge Reuters.

Det var første gang, at 20-årige Marta Kostyuk vandt en WTA-turnering, så hun var glad og lettet.

- Det er ekstremt specielt at vinde denne titel, fordi jeg er i den position, jeg i øjeblikket befinder mig i.

- Jeg vil gerne dedikere denne titel til Ukraine og alle de mennesker, der kæmper og dør lige nu, lyder det fra Marta Kostyuk.

Det var første gang for begge duellanter, at de var nået frem til en WTA-finale. Fire gange ud af fire mulige havde Marta Kostyuk tabt en WTA-semifinale inden turneringen i Austin.

Finalesejren betød et avancement på 12 placeringer på verdensranglisten for Marta Kostyuk, der nu er oppe som nummer 40.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“