Sport - Ritzau

Ung dansk medaljesluger vinder junior-EM i enkeltstart

Ung dansk medaljesluger vinder junior-EM i enkeltstart

Ung dansk medaljesluger vinder junior-EM i enkeltstart

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Albert Philipsen, Sport, Cycling, Win, Road Cycling Foto: Jan Brychta/Ritzau Scanpix

Efter en knusende sikker sejr kan Albert Withen Philipsen kalde sig europamester i enkeltstart for juniorer.

Albert Withen Philipsen fortsætter med at imponere.

Den 17-årige cykelrytter snuppede onsdag europamesterskabet i enkeltstart for juniorryttere.

Han gennemførte den 20,6 kilometer lange rute i hollandske Emmen på 22 minutter og 48 sekunder.

Det var hele 46 sekunder hurtigere end norske Jørgen Nordhagen, der kørte sig ind på andenpladsen.

Ved VM i Glasgow tidligere i år var Albert Withen Philipsen også flyvende.

Her vandt han linjeløbet for juniorer efter et aggressivt løb, og senere vandt han også guld i mountainbike.

Han fik også en bronzemedalje med hjem fra Skotland. Den fik han fingrene i sammen med sine holdkammerater i disciplinen mixed team relay i mountainbike.

Albert Withen Philipsen udmærker sig altså ved at blande disciplinerne, og det har han ikke tænkt sig at stoppe med lige foreløbig, fortalte han lige efter sin sejr i linjeløbet ved VM i Glasgow.

- Alle de forskellige discipliner har noget, der gør dem særlige, så jeg kan ikke vælge mellem dem, sagde han i begyndelsen af august.

- Mine idoler er de ryttere, der også blander disciplinerne, som Mathieu van der Poel, Tom Pidcock og Wout van Aert. Jeg ser virkelig op til dem. Jeg har det på samme måde i forhold til at blande disciplinerne. Det gør cykling mere interessant for mig.

Albert Withen Philipsen vandt tidligere på året DM i både linjeløb og enkeltstart for juniorer og har markeret sig stærkt inden for både mountainbike og cykelcross på ungdomsscenen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“