Sport - Ritzau

United forstærker defensiven med talentfuld stopper

United forstærker defensiven med talentfuld stopper

United forstærker defensiven med talentfuld stopper

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Aston Villa v LOSC Lille - UEFA Europa Conference League - Quart Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix

18-årige Leny Yoro skifter fra franske Lille til Manchester United på en femårig kontrakt.

Manchester United er godt i gang med at opruste frem mod den kommende sæson.

Den engelske klub skriver på sin hjemmeside, at den har købt midterforsvaren Leny Yoro fra franske Lille.

Tilgangen af Yoro er det andet indkøb, som United foretager i denne sommers transfervindue. Søndag offentliggjorde klubben købet af den 22-årige angriber Joshua Zirkzee.

18-årige Yoro var en del af Lille-holdet, der i seneste sæson blev nummer fire i den franske liga.

- Leny er en af de mest spændende unge forsvarsspillere i verden. Han har alle redskaberne til at blive en topklasse midterforsvarer, siger Uniteds sportsdirektør, Dan Ashworth.

- Denne klub har en fantastisk historik for at udvikle unge spillere, uanset om de er fra egen avl eller kommer til at vokse og blomstre.

Yoro har trods sine blot 18 år allerede spillet 60 kampe for Lille.

I seneste sæson blev det til 32 optrædener i den franske liga.

- Siden mine første samtaler med klubben har de vist en klar plan for, hvordan jeg kan udvikle mig i United som en del af det her spændende projekt, og de har vist meget omsorg for mig og min familie, siger Yoro.

- Jeg kender historikken for unge spillere i Manchester United, og jeg føler, at det kan være det perfekt sted at nå mit potentiale og opnå mine ambitioner sammen med mine nye holdkammerater.

Den unge midtstopper har skrevet under på en kontrakt, der løber til sommeren 2029. Den indeholder en option, der gør, at den kan forlænges yderligere et år.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“