Sport - Ritzau

United rejser sig fra mørket med tredje sejr i træk

United rejser sig fra mørket med tredje sejr i træk

United rejser sig fra mørket med tredje sejr i træk

Ritzau
Leicester
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Leicester City v Manchester United Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen og Manchester United vandt for tredje gang ovenpå mareridtsstart på sæsonen i England.

Manchester United lader til at være tilbage på rette spor i Premier League efter en skidt sæsonstart.

Torsdag vandt Christian Eriksen og holdkammeraterne på udebane med 1-0 over Leicester.

Det var tredje gang i træk, at det dyrt indkøbte storhold kunne forlade banen med tre point.

Dermed er der faldet lidt ro på, efter at United og den nye cheftræner Eric ten Hag indledte sæsonen med nederlag til Brighton og Brentford. Især 0-4-nederlaget på udebane til danskerklubben Brentford gjorde ondt.

I torsdagens sejr blev Jadon Sancho matchvinder, da gæsterne slog kontra, og den 22-årige angriber modtog en veltimet aflevering fra Marcus Rashford.

Sancho kom alene igennem mod Leicester-målmand Danny Ward og trak forbi keeperen og lagde den køligt ind over målstregen.

Christian Eriksen fik fuld spilletid for United, der startede med Cristiano Ronaldo og nyindkøbet fra Real Madrid, Casemiro, på bænken. Begge spillere kom dog ind i løbet af anden halvleg.

Med sejren rykker United op på femtepladsen med ni point. Arsenal topper Premier League med 15 point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“