Sport - Ritzau

USA får værtskabet for første udvidede klub-VM i 2025

USA får værtskabet for første udvidede klub-VM i 2025

USA får værtskabet for første udvidede klub-VM i 2025

Ritzau
Zürich
Zuletzt aktualisiert um:
Manchester City v Internazionale - UEFA Champions League - Final Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

Når Fifas klub-VM fra 2025 bliver udvidet til 32 hold, bliver det med amerikansk græs under støvleknopperne.

Inden USA sammen med Canada og Mexico i 2026 skal være værter for VM-slutrunden, får amerikanerne en anden stor fodboldturnering som opvarmning i 2025.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) meddeler fredag, at den første udgave af det udvidede VM for klubhold, der fra 2025 skal afholdes hvert fjerde år, bliver i USA.

I det nye format vil 32 hold deltage i turneringen, der afvikles over en måneds tid om sommeren hvert fjerde år med begyndelse i 2025.

- Fifas klub-VM vil blive det største inden for professionel klubfodbold for herrer, siger Fifa-præsident Gianni Infantino ifølge Reuters i forbindelse med tildelingen af værtskabet.

- Med den nødvendige infrastruktur på plads samt en massiv lokal interesse er USA den ideelle vært til at skyde denne nye, globale turnering i gang.

Champions League-vinderne fra 2021 til 2024 er garanteret deltagelse i klub-VM om to år. For Europas vedkommende betyder det, at Chelsea, Real Madrid og Manchester allerede er klar turneringen.

Det nuværende format for klub-VM spilles hvert år og har deltagelse af blot syv hold. 2023-udgaven bliver den sidste udgave af turneringen, som den har været hidtil. Altså bliver der ikke noget klub-VM i 2024.

/ritzau/Reuters/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“