Sport - Ritzau

Uttrup Ludwig styrter i ny hollandsk Tour-opvisning

Uttrup Ludwig styrter i ny hollandsk Tour-opvisning

Uttrup Ludwig styrter i ny hollandsk Tour-opvisning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Cycling Tour de France Women Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Demi Vollering udbyggede sin føring i klassementet, men måtte se sig spurtbesejret af landsmand Puck Pieterse.

Demi Vollering fortsatte de gode takter fra tirsdagens enkeltstartssejr, da kvindernes Tour de France onsdag havde mål i Liege efter 123 kuperede kilometer.

Den hollandske stjerne blev nummer to på etapen efter at være blevet slået i tæt spurt fra et udbrud af landsmanden Puck Pieterse. Katarzyna Niewiadoma, den sidste i udbruddet sluttede et par sekunder efter.

Dermed er de fire første etaper gået til en hollænder, efter at Charlotte Kool vandt de to første.

I mål onsdag var trioen et lille halvt minut foran den næste lille gruppe af klassementfolk. Vollering fører løbet med 22 sekunder ned til Pieterse og 34 sekunder til Niewiadoma.

En ellers velkørende Cecilie Uttrup Ludwig Uttrup tabte lidt over tre minutter efter et styrt på en nedkørsel.

En del ryttere forsøgte at komme afsted på første del af etapen, men oftest blev det solotogter, som ikke havde skyggen af chance for at holde hjem.

Fire mindre stigninger bød sig til på de første 25 kilometer, inden der var en pause på kørslen op og ned. Den næste stigning efter godt 70 kilometer - med 50 kilometer til mål - indvarslede indledningen på finalen.

Tre yderligere stigninger skulle forceres på vej til mål, og den store udskilning begyndte for alvor på Cote de la Redoute 35 kilometer fra mål.

Cecilie Uttrup Ludwig så godt kørende ud, men den regnvåde asfalt ødelagde hendes muligheder for et flot resultat på en nedkørsel 16 kilometer fra mål.

Ligesom ved OL styrtede den ellers stærke dansker, og på et splitsekund var lovende takter vekslet til iturevet lycra og tidstab. Dog så hun efterfølgende ud til at være okay, men måtte også skifte cykel.

Hun var langt væk, da de store navne foldede sig ud på den sidste kategori-2-stigning. Vollering fik landsmand Puck Pieterse og den stærke polak Niewiadoma med, og de tre holdt til mål.

700 meter fra mål forsøgte Niewiadoma at overliste de to hollændere, men det var forgæves.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“