Sport - Ritzau

Vejle lejer midtbanespiller i Fulham

Vejle lejer midtbanespiller i Fulham

Vejle lejer midtbanespiller i Fulham

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-FACUP-FULHAM-ROTHERHAM Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix

Vejle har lejet den 23-årige midtbanespiller Tyrese Francois i Premier League-klubben Fulham frem til sommer.

Vejle Boldklub har brugt transfervinduets sidste dag til at sikre sig midtbanespilleren Tyrese Francois.

Det skriver den jyske fodboldklub på sin hjemmeside torsdag aften.

Den 23-årige midtbanespiller fra Australien kommer til fra Premier League-klubben Fulham på en lejeaftale, der gælder for resten af sæsonen.

- Tyrese Francois er en dynamisk midtbanespiller, som både defensivt og offensivt besidder nogle stærke spidskompetencer, som vil kunne gøre ondt på alle modstandere i ligaen.

- Han er hurtig i opfattelsen og på fødderne, kan true fra distancen og spiller med en god karisma.

- Det er nogle kvaliteter, som vil forstærke vores midtbane, og jeg er meget tilfreds med, at vi endelig er nået i mål med aftalen, siger Vejles sportschef, Marius Adrian Nicolae.

Francois har spillet 11 førsteholdskampe for Fulham. Derudover har han fået 12 kampe som lejesvend i kroatiske HNK Gorica.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“