Sport - Ritzau

Venus Williams takker ja til wildcard til Australian Open

Venus Williams takker ja til wildcard til Australian Open

Venus Williams takker ja til wildcard til Australian Open

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Frank Franklin Ii/Ritzau Scanpix

Tennisstjernen Venus Williams glæder sig til at vende tilbage til Australien for at spille tennis i januar.

Den syvdobbelte grand slam-vinder Venus Williams kommer til at spille ved Australian Open for 22. gang i januar.

Tennisikonet har nemlig sagt ja til et wildcard til turneringen.

Det skriver Women's Tennis Association (WTA) i en erklæring på sin hjemmeside.

- Jeg er meget spændt på at vende tilbage til Melbourne for at spille ved Australian Open i januar, udtaler 42-årige Venus Williams i erklæringen.

Williams havde sin debut ved Australian Open i 1998.

- Jeg har spillet i landet i over 20 år nu, og det australske fællesskab har altid støttet mig helhjertet. Det bliver en ære at spille for fansene igen, og jeg glæder mig til at skabe flere minder under turneringen i år.

Den 42-årige tennisstjerne ligger nummer 1007 på verdensranglisten og har ikke spillet en professionel kamp, siden hun røg ud i første runde af US Open i år.

- Venus er ikke bare en utrolig spiller og en fanfavorit, hun er også en god rollemodel og en foregangskvinde i vores sport på så mange måder, siger Craig Tiley, der er turneringsdirektør for Australian Open.

- Vi er henrykte over at kunne byde hende velkommen tilbage til Australian Open i januar.

Venus Williams' søster Serena Williams, der har 23 grand slam-titler i bagagen, har sagt, at hun "udvikler sig væk fra" tennis efter US Open i år, hvor hun røg ud i tredje runde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“