Sport - Ritzau

Verdensrekord ved Aarhus City Halvmarathon

Verdensrekord ved Aarhus City Halvmarathon

Verdensrekord ved Aarhus City Halvmarathon

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Foto: Aske Munch, TV2 Østjylland/

Med sin søn i en babyjogger slog Jacob Sommer Simonsen den hidtidige rekord i den særlige disciplin med 34 sekunder.

Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

En time, otte minutter og fire sekunder.

Så hurtigt gennemførte Jacob Sommer Simonsen årets udgave af Aarhus City Halvmarathon søndag formiddag.

Læg dertil, at han gjorde det med sin søn Viggo på knap et år i en babyjogger, og så har vi en ny verdensrekord, da tiden er 34 sekunder hurtigere end den hidtidige rekord.

Det er da også en hurtig mand, vi taler om.

Sidste år vandt Jacob Sommer Simonsen Aarhus City Halvmarathon, og for nylig blev han danmarksmester ved Copenhagen Marathon.

I dag gjaldt det så verdensrekorden i halvmarathon med babyjogger.

- Normalt ville jeg ikke løbe med vogn til konkurrence, men i og med det er kort tid siden, jeg løb DM Marathon og i øjeblikket er på vej til at komme lidt op i omdrejninger, synes jeg, det ville være en sjov udfordring, sagde han før løbet.

Jacob Sommer Simonsen var på forhånd mest bekymret for, om sønnen ville vågne fra sin lur og være utilfreds, så han var nødt til at stoppe. Men Viggo hyggede sig og tog en blunder undervejs, fortæller den nybagte rekordholder til TV2 Østjylland, og så kom far og søn i mål i fin tid.

Løbere med babyjoggere plejer at være henvist til de bagerste geledder, da de spærrer for løbets andre deltagere, men Jacob Sommer Simonsen havde på forhånd fået dispensation til at starte helt oppe foran i sin jagt på den nye verdensrekord.

Samtidig skulle han have en anden løber med, der kunne dokumentere forsøget på video, da det er et krav fra Guiness World Record.

I den samlede stilling blev Jacob Sommer Simonsen nummer fem - et minut og 33 sekunder efter vinderen, Omar Hassan.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/verdensrekord-ved-aarhus-city-halvm…

Redaktionel kontakt:

Kristian Nygaard Jakobsen

tlf.: +4522212134

e-mail: krja@tv2oj.dk

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

- En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet - også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

- Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

- Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

- Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

- Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

- Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“