Sport - Ritzau

Verdenstoer server suverænt og slår russer i sæsonfinale

Verdenstoer server suverænt og slår russer i sæsonfinale

Verdenstoer server suverænt og slår russer i sæsonfinale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Tennis ATP Finals Foto: Antonio Calanni/Ritzau Scanpix

Alexander Zverev var overbevisende i egen serv og vandt i to sæt over Andrey Rublev ved sæsonfinalen.

Den tyske tennisspiller Alexander Zverev kom godt fra land i herrernes sæsonfinale i Torino, da han mandag aften vandt sin første gruppekamp over Andrey Rublev.

Verdenstoeren vandt kampen i to sæt med cifrene 6-4, 6-4 mod russeren, der er nummer otte i verden.

Zverev fik ikke fat i et eneste point i de første tre russiske servepartier.

Tyskeren vandt imidlertid sine egne servepartier, og derfor fulgtes spillerne ad til stillingen 3-3 i første sæt.

Et enkelt udfald fra Rublev blev herefter afgørende, da Zverev brød sin modstander.

Tyskeren vandt sine to næste servepartier og tog sættet.

Også i andet sæt fulgtes kombattanterne ad.

De var ganske enkelt suveræne i egne servepartier, indtil Zverev vandt flere lange dueller og brød Rublev, der havde problemer med sin forhånd, til stillingen 5-4.

Verdenstoeren kunne herefter serve sejren hjem.

Rublev vandt det første point i partiet, men Zverev viste overskud og vandt kampen på sin første matchbold.

Sæsonfinalen har deltagelse af de otte bedste spillere i det seneste år. Dog har Novak Djokovic meldt afbud med en skade.

Foruden Rublev tæller Zverevs gruppe norske Casper Ruud og spanske Carlos Alcaraz.

Sidstnævnte, der er nummer tre i verden, fik tidligere mandag en dårlig start på turneringen, da han tabte i to sæt til den norske verdenssyver.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“