En drøm gik i opfyldelse for Michael Woods (Israel-Premier Tech), da han søndag eftermiddag vandt 9. etape af Tour de France med et perfekt timet angreb på finalestigningen.

I hele sin cykelkarriere har canadieren haft et håb og en ambition om en dag at køre først over målstregen i verdens største cykelløb. Nu lykkedes det endelig.

- Det her var mit karrieremål og helt sikkert det største resultat, jeg har haft. Jeg bliver 37 senere på året og var begyndt at føle, at vinduet til en etapesejr var begyndt at lukke i.

- At have gjort det nu, gør mig enormt stolt og meget taknemmelig, siger Michael Woods.

På grund af pladsmangel på afslutningsstigningen Puy de Dome var de sidste fire kilometer uden tilskuere. En voldsom omvæltning i forhold til spektaklet længere nede af vulkanen.

- Det larmede så utrolig meget med fem kilometer igen. Det var øredøvende. Men da vi passerede firekilometermærket, var der pludselig stille. Det var helt skørt.

- Det var mentalt ret interessant. Det mindede lidt om et coronaløb, siger Michael Woods.

At netop han skulle være bedst på en bagende sommervarm dag, lå i øvrigt ikke nødvendigvis i kortene. Det meste af sin barndom har han tilbragt i kolde skøjtehaller i færd med at dyrke Canadas nationalsport.

- Det er en oplagt formodning, når man taler med en canadier, at han har spillet ishockey. Og ja, jeg har spillet ishockey, siden jeg var barn, jeg elsker det, og det var min første kærlighed inden for sport.

- Jeg spillede det, indtil midten af mine teenageår hvor jeg skiftede til løb, siger Michael Woods.

/ritzau/