Sport - Ritzau

Vingegaard efter anden Tour-sejr: Det er svært at forstå

Vingegaard efter anden Tour-sejr: Det er svært at forstå

Vingegaard efter anden Tour-sejr: Det er svært at forstå

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE 21 Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Danskeren skal lige bruge et par dage på at fordøje endnu en triumf i verdens største cykelløb.

Der kommer til at gå lidt tid, inden det er sunket helt ind hos cykelrytteren Jonas Vingegaard, at han for andet år i træk har vundet verdens største cykelløb.

Det siger den danske Jumbo-Visma-rytter søndag i Paris efter den afsluttende 21. etape af Tour de France.

- Jeg er glad og sindssygt stolt over at have vundet Tour de France igen, siger Jonas Vingegaard til TV 2.

- Det er svært at forstå, og jeg tror, at der går et par dage, inden jeg helt har forstået, hvor stort det egentlig er, siger han.

Jonas Vingegaard vandt i år Touren med et forspring på hele syv minutter og 29 sekunder ned til sin store rival, Tadej Pogacar (UAE).

De to har de seneste tre år udgjort de to øverste trin på podiet i Touren, som slovenske Pogacar vandt i både 2020 og 2021.

- Det har været en hård kamp mellem Tadej og mig.

- Det har været en fed kamp, og det så i lang tid ud til, at det kunne gå begge veje, siger Jonas Vingegaard.

I sin takketale på podiet i Paris sendte danskeren en lykønskning til hele Jumbo-Visma-holdet.

- Det har været en fantastisk Tour for os, og vi startede planlægningen for længe siden. Nu er det lykkedes for os, og vi vil fejre det med en god middag og en god aften. Det bliver dejligt.

- Jeg vil gerne sige tak til alle rytterne og hele personalet. Det er utroligt, hvad I har gjort.

- Også tak til mine modstandere. Det har været en fantastisk kamp med jer over tre uger, og forhåbentlig mødes vi igen næste år, siger Jonas Vingegaard.

Den danske Tour-vinder vil senere i år gå efter at vinde endnu et af de helt store etapeløb, når han stiller op i Vuelta a España.

Her deltog Jonas Vingegaard i 2020 og blev nummer 46.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“