Sport - Ritzau

Vingegaard holder forfølgere i skak og fastholder forspring

Vingegaard holder forfølgere i skak og fastholder forspring

Vingegaard holder forfølgere i skak og fastholder forspring

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-DAUPHINE-STAGE6 Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Georg Zimmermann vandt 6. etape, hvor Jonas Vingegaard bevarede sit forspring i Critérium du Dauphiné.

Jonas Vingegaard overlod for en stund rampelyset til andre, men danskeren er fortsat på kurs mod den samlede sejr i Critérium du Dauphiné efter 6. etape.

Etapen blev vundet af Intermarché-tyskeren Georg Zimmermann, der kørte fra sine medudbrydere, Jonathan Castroviejo (Ineos) og Mathieu Burgaudeau (Total Energies), med omkring to kilometer igen.

Burgaudeau kom ganske vist tilbage kort før mål, men havde brugt alle sine kræfter på forfølgelsen og måtte se Zimmermann køre jublende over stregen efter 170 kilometers slid.

Det er blot tyskerens anden professionelle sejr og den første i to år. Hans indtil da eneste gevinst var en etapesejr i det mindre franske løb Tour de l'Ain i 2021.

På det meste af etapen sad Vingegaard i fred og ro i læ bag holdkammeraten Tiesj Benoot, mens han holdt øje med rivalerne til den samlede sejr.

Han forsøgte selv et fremstød til allersidst, men fik ikke noget hul, og da han kørte over målstregen, var der status quo mellem favoritterne.

Derfor går danskeren ind til løbets sidste weekend med en føring på 1 minut og 10 sekunder til Ben O'Connor (AG2R), mens Julian Alaphilippe på tredjepladsen er yderligere 13 sekunder bagefter.

- Den sidste stigning var ikke hård nok til at gøre en forskel. Jeg prøvede, men det lykkedes ikke, siger Vingegaard om sit afsluttende forsøg på at ryste rivalerne ifølge TV 2 Sport X.

Der mangler to barske bjergetaper, inden løbet slutter på søndag. Vingegaard har især øjne på lørdagens tur op ad blandt andet Col de la Madeleine og Col de la Croix de Fer.

- Jeg går efter et etaperesultat. Det er nok den etape, der passer mig bedst, så jeg ser meget frem til den, siger Vingegaard.

UAE-danskeren Mikkel Bjerg vandt onsdag løbets enkeltstart og kørte sig i gult, inden han torsdag måtte aflevere førertrøjen til Vingegaard.

Fredag fightede han sig i mål som nummer 31 - 1 minut og 33 sekunder efter Zimmermann. Dermed holdt Bjerg akkurat fast i løbets hvide ungdomstrøje og en samlet niendeplads.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“