Sport - Ritzau

Vraget AaB-anfører kritiserer ny træners beslutning

Vraget AaB-anfører kritiserer ny træners beslutning

Vraget AaB-anfører kritiserer ny træners beslutning

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2023: Året i billeder - Indland, sport Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rasmus Thelander undrer sig over, at han har fået frataget anførerbindet i AaB forud for den nye sæson.

Rasmus Thelander bar anførerbindet, da AaB i sidste sæson rykkede tilbage i Superligaen, men nu har klubbens nye træner, Menno van Dam, pillet bindet af den rutinerede forsvarsspiller.

I stedet skal angriber Mathias Jørgensen, som kom til klubben midt i sidste sæson, bære anførerbindet.

Det er en beslutning, som Rasmus Thelander ikke forstår, skriver han i et opslag på Instagram.

- Det er naturligvis en skuffende nyhed for mig personligt, da det har været en stor ære og privilegium at bære anførerbindet og lede denne fantastiske klub.

- Jeg er på ingen måde enig i beslutningen og undrer mig over, at man ikke kan eller vil bruge min erfaring, skriver Rasmus Thelander.

Den 33-årige forsvarsspiller skynder sig at understrege, at han trods sin skuffelse bakker op om Mathias Jørgensen og Melker Widell, der er blevet udnævnt viceanfører.

Menno van Dam begrundede sin beslutning med, at Rasmus Thelander får nok at se til med at slås for sin plads i forsvaret.

- Sammen med den øvrige stab har jeg valgt at kigge på tingene med friske øjne, og som konkurrencesituationen er lige nu på positionen som midterforsvarer, så synes jeg, det giver bedst mening, at det ikke er Rasmus, som er anfører.

- Dét betyder ikke, at Rasmus ikke kan og ikke skal bidrage med sine kompetencer til holdet, til truppen og til fællesskabet, men som anfører har jeg valgt Mathias Jørgensen, lød det fra Menno van Dam i klubbens udmelding.

Rasmus Thelander har været hos AaB i flere omgange. I sit første ophold i klubben var han med til at vinde både mesterskabet og pokalturneringen i 2014, inden han rykkede udenlands i en årrække.

I 2019 vendte han tilbage til klubben, inden han i sommeren 2022 tog til Ferencvaros. Det blev dog kun til et halvt år i Ungarn, så i januar 2023 kom han tilbage til Aalborg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“