Sport - Ritzau

Wozniacki-modstander: Caroline er utroligt tough

Wozniacki-modstander: Caroline er utroligt tough

Wozniacki-modstander: Caroline er utroligt tough

Ritzau
New York City
Zuletzt aktualisiert um:
U.S. Open Tennis Foto: Adam Hunger/Ritzau Scanpix

Jessika Ponchet er imponeret over, at Caroline Wozniacki sendte alt tilbage med stor dybde.

Franske Jessika Ponchet var fuld af beundring over for Caroline Wozniacki efter deres møde i US Opens tredje runde sent lørdag dansk tid.

Danskeren var i kontrol fra første til sidste bold og vandt sikkert med cifrene 6-3, 6-2.

- Wozniacki var utroligt tough at spille mod. Hun spillede ikke så hurtigt, men alle bolde var meget lange og kom for det meste meget tæt på baglinjen

- Jeg prøvede at være aggressiv, men hun blev ved med at få alt dybt tilbage. Det var svært. Hun er en utrolig spiller. Det er ikke tilfældigt, hun var nummer et i verden, siger Jessika Ponchet til Ritzau.

Hun er ikke vant til at spille på de største arenaer, og faktisk har hun aldrig før prøvet at vinde en kamp i hovedturneringen ved en grand slam-event før dette US Open.

- Caroline er helt sikkert en af de bedste modstandere, jeg har mødt. Jeg har også mødt Garbiñe Muguruza, da hun lå nummer to i verden. Det var også svært.

- Muguruza spillede hurtigere, så man fik mere fart at arbejde med, men Caroline spiller dybt og presser dig ved at få alt tilbage, indtil man selv laver en fejl, forklarer verdensranglistens nummer 143.

Ponchet var igennem kvalifikationsturneringen i US Open og ser tilbage på turneringen med stor glæde.

- Det har været fantastisk. Det er første gang, at jeg er med i en grand slam-turnering i to uger. Det har været en god turnering for mig, og det var god erfaring. Jeg har stadig meget, jeg kan forbedre, lyder det fra Ponchet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“