Sport - Ritzau

Zanka tager to sæsoner mere i Brentford

Zanka tager to sæsoner mere i Brentford

Zanka tager to sæsoner mere i Brentford

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Brentford v Liverpool - Premier League - Gtech Community Stadium Foto: Paul Terry/Ritzau Scanpix

Thomas Frank er glad for, at Brentford har forlænget kontrakten med Mathias "Zanka" Jørgensen til 2025.

Den tidligere landsholdsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen har fået fremtiden på plads.

Den 33-årige dansker har forlænget sin kontrakt med Brentford, så de to parter nu har papir på hinanden frem til sommeren 2025. Det oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.

Danskerens kontrakt stod ellers til at udløbe efter sæsonen, men han fortsætter altså i den klub, som han har spillet for siden september 2021.

Brentfords cheftræner, Thomas Frank, er glad for at beholde forsvarsspilleren.

- Jeg er meget glad for, at han bliver hos os i to år mere, siger Thomas Frank.

- Han har evnen til problemfrit at kunne træde ind på holdet og præstere på et højt niveau, og det har han vist i nogle mindeværdige Premier League-sejre over Manchester City, Liverpool og Chelsea.

- Han er stærk defensivt, han positionerer sig godt og har kvalitet på bolden. Han er også en topperson, som er fantastisk at have på banen og i omklædningsrummet, siger den danske træner.

"Zanka" har spillet 28 kampe for Brentford på tværs af alle turneringer. Det er blevet til en enkelt fuldtræffer undervejs.

Forsvarsspilleren fik sit gennembrud som seniorspiller i FC København. Herfra gik turen videre til PSV Eindhoven i 2012, inden han to år senere rejste hjem til den danske hovedstad.

I 2017 blev han solgt til Huddersfield, der dengang spillede i Premier League. Siden skiftede han til Fenerbahce med blandet succes. Undervejs i sine to år i den tyrkiske klub nåede han at være fast mand, men blev også udlejet til henholdsvis Fortuna Düsseldorf og FCK.

Over en periode på 13 år han spillet 35 landskampe for Danmark og har scoret to mål. Hans seneste landskamp var en testkamp mod Tyskland forud for EM i 2021.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“