Leserbeitrag

„Nachruf: Kevin Nielsen ist verstorben“

Nachruf: Kevin Nielsen aus Tondern ist verstorben

Nachruf: Kevin Nielsen ist verstorben

Baltser Andersen
Tondern/Tønder
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Der frühere Klassenkamerad des Verstorbenen, Baltser Andersen, schrieb folgenden Nachruf. Er studierte am Tonderner Lehrerseminar

Kevin Nielsen in memoriam

Med Kevin Franklin Nielsens for mange i Løgumkloster helt uventede død efter kort tids sygdom står kulturbyen endnu en gang tilbage med et smerteligt tab.

Jeg havde den store glæde at være klassekammerat med Kevin Nielsen på Tønder Statsskole (i dag Tønder Gymnasium) i perioden fra august 1972 til juni 1975; men jeg kendte også Kevin fra fælles fodboldoplevelser i Løgum Idrætsforening (Løgum IF) og senere som medstuderende på Tønder Statsseminarium. Her var Kevins hovedfag idræt og biologi, og han var både som lærerstuderende og senere som lærer fremragende i begge fag.

Kevin Nielsen levede stilfærdigt og blandede sig ikke særlig meget i den offentlige debat, men han havde klare og velbegrundede synspunkter, som kom frem i private og personlige samtaler. Kevin var en livsglad natur, som det var herligt at tilbringe muntre ungdomsår sammen med. I digtsamlingen „Tønders Hymne“ gives et lille indblik i Kevins og mine oplevelsesrige gymnasieår.

Kevin havde en sund og veltrænet fysik, han havde et flot udseende og en charmerende og vindende personlighed, så pigerne sværmede om ham i gymnasie- og seminarieårene. Han var en god og stabil ven, som man altid kunne regne med, hvis der var brug for det.

Som lærer har Kevin Nielsen altid været respekteret for sine pædagogiske evner og velunderbyggede faglighed. Han har altid været vellidt af elever og kolleger og efterlader et tomrum hos alle, der kendte ham. Både som sikkert driblende fodboldspiller og særligt i rollen som en af Løgum IF’s sikre målscorere i årene omkring 1980, hvor det lokale håndboldhold havde sin storhedstid med mange fremragende banespillere og med uforlignelige Johny Johnsen på mål, var Kevin en af de afgørende nøglespillere.

Vore tanker samles om Kevins hustru Birgitte, børnene, børnebørn og broderen Ronny i disse tunge dage. Men midt i sorgen er det værd at erindre sig ordene fra „Den Højes Tale“ („Havamål”) i Ældre Edda:

- Fæ dør, frænder dør, selv dør jeg også; men aldrig dør mindet om god mands gerning!

Og med disse ord vil hele Løgumkloster bevare mindet om Kevins liv og virke. Ære være Kevin Franklin Nielsens minde!

Baltser Andersen / lærer og forfatter

Aabenraavej 31, 6240 Løgumkloster

Mehr lesen