Leserbrief

„Ældrelov skal sikre selvejende og private leverandørers retssikkerhed“

Ældrelov skal sikre selvejende og private leverandørers retssikkerhed

Ældrelov skal sikre retssikkerhed

Morten Jung
Kopenhagen
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Letztlich geht es um einen fairen und gleichberechtigten Wettbewerb zum Wohle der freien Wahl der älteren Menschen, schreibt Marketing-Manager Morten Jung von der dänischen Handelskammer Dansk Erhverv.

Det er helt centralt for ældreloven, at den sikrer de ældres reelt frie valg mellem forskellige tilbud – uanset om det gælder hjemmehjælp eller en plejehjemsplads. Forudsætningen for at kunne vælge frit er, ikke overraskende, at der er flere tilbud at vælge imellem for den enkelte ældre.

Det er dog ikke alle kommuner, der tilbyder et alternativ til den kommunale ældrepleje. Problemet vil kun blive større, hvis vi ikke sikrer retssikkerheden for de selvejende og private leverandører af ældrepleje i fremtiden.

Uden korrekte takster forsvinder det frie valg

Mulighederne for f.eks. at opføre nye friplejeboliger, der giver de ældre et reelt frit valg, bliver dog udfordret af for lave, ukorrekte og uensartede takster. For hvis det ikke kan betale sig at levere ældrepleje på grund af takstniveauet, så risikerer vi, at tilbuddene over tid forsvinder fra danmarkskortet.

Da det er kommunen, der beregner taksterne, er vi derfor nødt til at have en mekanisme, der kan sikre, at taksterne faktisk er korrekte og ensartede.

Vigtigt med takstenhed

Derfor foreslår vi fra Dansk Erhvervs side også, at der skal etableres en vejledning- og kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Enheden skal kunne foretage realitetsbehandling af klager fra leverandører, kræve oplysninger om kommunernes beregninger af takster, efterprøve beregningerne og pålægge kommunen at kompensere leverandørerne for en ukorrekt takst.

Vi er fra Dansk Erhvervs side med på, at det virker som tekniske forhold. Faktum er bare, at hvis vi ønsker en reel frisættelse af de ældre, så handler det også om de økonomiske incitamenter ved i det hele taget at levere de tilbud, der skal til for, at andre end kommunen kan levere ældrepleje. Modsat en kommune kan friplejehjem og hjemmehjælpsleverandører nemlig gå konkurs.

Budskabet er derfor klart fra Dansk Erhverv: den kommende ældrelov skal sikre retssikkerheden for vores selvejende og private leverandører. I sidste ende handler det om fair og lige konkurrence til gavn for de ældres frie valg. For som vi plejer at sige: et valg mellem kommunal og kommunal er ikke reelt frit valg.

Mehr lesen

Voices – Minderheiten weltweit

Jan Diedrichsen
Jan Diedrichsen
„Europas Herbst – Die Weltordnung am Scheideweg“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Hærvejhuset – hjælp for alle“