Som et monster fra fortiden bliver vi dagligt mindet om den industrielle løssluppenhed fra tiden, hvor der i efterkrigstiden (2. verdenskrig) for alvor kom gang i industrien. Der er registreret 10.000 – ja ti tusinde – forureninger i Region Syddanmarks område. De færreste forureninger er ”usynlige”, hvilket danner en bekvem tilstand om, at er godt.

Den ubekvemme sandhed er, at forureningerne truer vores levevis. Drikkevand fra vandhanen er med de mange forureninger ikke en selvfølge, som vil gå i arv til de kommende generationer. Mange steder er grænseværdierne for forurening af drikkevandet overskredet, og lukning af vandværker hører med til den nye ordning. STANDS ulykken er den første handling, når der skal ydes førstehjælp. Desværre er det for generationsforureningernes vedkommende for sent. Vi er i fase to – behandling af den ”tilskadekomne”. Regionen har ansvaret for vores fælles undergrund. En opgave der tages alvorligt, som jeg - som nyvalgt næstformand i Regionens Miljøudvalg - forholder mig til. Det koster, og staten betaler årligt 70 mio. kr. til afdækning, dokumentation og afhjælpning.

Det forslår ikke! Alene udgifterne til lovpligtige undersøgelser koster 80% af budgettet. Tilbage er der 10–20 mio. kr. til oprensning, hvilket er en dråbe i havet og helt utilstrækkeligt. Staten skal på banen. Corona milliarder sprøjter ud fra noget der ligner en uudtømmelig kilde. Der er der penge nok, når viljen er til stede! Seneste store forurening kom til syne først på året – i Fredericia, hvor det der lignede et tresser villakvarter, nu viser sig at være en grusgrav, fyldt om med 10 m. kemikalier, asbest, olie og tjære og giftige metaller. Kommunen gav med hænderne for øjnene – efter tre år - byggetilladelse til 22 villaer ovenpå lossepladsen. Husejerne har mistet enorme værdier og husene der bærer tydelige sætningsskader er usælgelige. Indvirkningen på miljøet er ikke undersøgt, men sporene fra over 1,62 millioner tons højforurenet materiale sender et utvetydigt signal.

De kommunaløkonomiske rammevilkår (service- og anlægsloft) er en aktiv hindring for, at rige kommuner ikke ustraffet kan bidrage til genskabning. Den kendsgerning og aktiv ansvarsforflygtigelse skaber utryghed. Fornuften skal tilbage på banen, og stat og kommuner må til lommerne.

Karsten Byrgesen, Byrådsmedlem, Byrådet, Fredericia Kommune