Den 29. juni tiltrådte en ny regering i delstaten Slesvig-Holsten. Det tegner godt for dem, der mener, at samarbejde over grænsen er vigtigt. Den nye regering har på flere måder signaleret, at den ønsker et stærkt samarbejde med Danmark. Og så har den Claus Ruhe Madsen, der er dansk statsborger, som erhvervsminister.

Ved valget til landdagen i Kiel den 8. maj fik det danske og frisiske mindretalsparti SSW et historisk godt valg med 5,7 procent af stemmerne, og selvom SSW ikke deltager i den nye regering, er der en rigtig god stemning omkring dansk-inspirerede løsninger i Slesvig-Holsten.

Med baggrund i det gode samarbejde, vi havde med den forrige regering, glæder vi os i Syddanmark over, at den genvalgte ministerpræsident Daniel Günther (CDU) og hans regeringspartner, De Grønne, taler varmt om samarbejde med Danmark og ikke mindst, at det nu fremgår direkte af regeringsgrundlaget, at samarbejdet med Danmark skal styrkes, og at der skal udpeges en særlig politisk koordinator på området.

For Region Syddanmark har det dansk-tyske samarbejde altid været vigtigt, både når det gælder det helt grænsenære, og når vi tænker i en større syddansk-nordtysk geografi.

Vi har allerede, sammen med delstaten, taget skridt til at danne en egentlig dansk-tysk udviklingsalliance. Danmark og Tyskland, Syddanmark og Slesvig-Holsten, deler en række udfordringer, men vi har også gode løsningsforslag, som vi kan arbejde bedre med, hvis vi gør det sammen. Vi glæder os til at drøfte med den nye regering i Kiel, hvordan vi kan sætte yderligere skub i alliancen. Med respekt for, at det allervigtigste er et efterspørgselsdrevet samarbejde med reelle resultater, også selvom det kan være komplekst – ikke skåltaler med store ord og for lidt handling.

Klima er den altoverskyggende dagsorden i disse år, og det skal nu også ses i lyset af en energikrise forårsaget af krig i Ukraine. I det nye regeringsgrundlag fremsætter delstaten en ambition om at gøre Slesvig-Holsten til Tysklands første klimaneutrale delstat allerede i 2040. Det er faktisk mere ambitiøst end de danske klimamål. Her er potentialet for samarbejde og gensidig læring helt åbenlyst, både når det gælder sektorkobling, energieffektivisering gennem digitalisering og ikke mindst skalerbare Power-to-X-løsninger ved Nordsøen og andre steder.

En indirekte årsag til, at vi er i stand til at rykke på klimadagsordenen, er vores uddannelses- og forskningsniveau. Det seneste skud på stammen er etableringen af en dansk-tysk ingeniøruddannelse i Sønderborg og Flensburg. Vi kan se i det nye regeringsgrundlag, at delstatsregeringen i Kiel vil prioritere uddannelse og forskning højt. Ikke kun tekniske uddannelser, men over hele linjen. I den sag vil de have en partner i regionshuset i Vejle.

Den nye regering i Kiel vil også arbejde for tiltrækning af fagfolk og specialister. Det er et område, hvor Region Syddanmark i forvejen er aktiv, fordi vores arbejdsmarked har akut behov, blandt andet for at lykkes med den grønne omstilling. Også digitaliseringen er et fælles fokusområde, og mens vi særligt i den offentlige digitalisering er langt foran i det danske samfund, er det også værd at lægge mærke til, at kunstig intelligens begynder at aftegne sig som en seriøs satsning hos vores nære naboer i Slesvig-Holsten.

Det er lidt kedeligt, at vi til sidst er nødt til at gøre opmærksom på en gammel traver: Mobilitet over grænsen. Men den hest trænger altså til nye sko. Det er da udmærket, at den danske stat har vedtaget at udvide jernbanen mellem Tinglev og Padborg til to spor. Det forberedende arbejde er planlagt til at starte i 2029, men indtil da sker der muligvis ingenting på togfronten, selvom fjerntog fra nord til syd er en mangelvare. Måske ville der blive lyttet i København og Berlin, hvis vi satser i fællesskab?

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og regionsrådsmedlem og formand for Det særlige rådgivende udvalg om Dansk Tysk samarbejde Jens Wistoft (V), Region Syddanmark