Med Danmarks indtræden i det grænseoverskridende Schengensamarbejde 25. marts 2001 faldt de fysiske paskontroller og politiets bygninger ved grænseovergangene i Kruså, Padborg og Frøslev blev bogstaveligt talt jævnet med jorden. Som det længe forinden havde været tilfældet mellem Tyskland og Benelux-landene vidste man sjældent hvornår man var i det ene eller andet land.

Med indførelsen af den såkaldte midlertidige grænsekontrol 4. januar 2016, som med sine syv år på bagen nærmest har fået karakter af permanent, om end regeringen har gjort denne mere fleksibel, så ændrer det ikke ved den kendsgerning at samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig længe har været hæmmet og fortsat hæmmes af denne.

Hvor det med den frie bevægelse mellem Danmark og Tyskland lykkedes at fremme såvel det økonomiske som kulturelle samarbejde henover grænsen, og over tid også nedbryde de psykologiske barrierer, som af historiske årsager længe har stået på, er det omvendt lykkes flere regeringer at genopbygge disse.

Opførelsen af det meget kontroversielle vildsvinehegn og den overdreven blokering af grænseovergangene med hegn og betonklodser under coronapandemien, har ganske vist ikke destrueret samarbejdet og udviklingen af Region Sønderjylland-Schleswig, men i den grad vanskeliggjort det.

Både tidligere regeringer og den nuværende, synes ikke at vægte Region Sønderjylland-Schleswig i samme høje grad og med samme interesse, som det er tilfældet for Øresundsregionen og hovedstadsområdet. Således gjorde den danske regering meget ud af, at få den svenske regering til, at ophæve grænsekontrollen over Øresund.

At vi ikke i Region Sønderjylland-Schleswig har brug for ligegyldighed og barrierer vinder dog på meget lidt forståelse og gehør hos regeringen og blandt folketingets partier, hvilket er aldeles og yderst beklageligt, ikke mindst taget i betragtning hvor svær en fødsel det faktisk var at få Region Sønderjylland-Schleswig bragt til verden.

Hvor modstanden i Sydslesvig var til at overse, var det ganske andre og mere højlydte protester at høre i Sønderjylland, som udmundede i oprettelsen af henholdsvis Sønderjyllandskomitéen og Den sønderjyske Borgerliste, ligesom vold og hærværk prægede debatten. Hvad dog skal nævnes er, at sidstnævnte intet havde at gøre med Sønderjyllandskomitéen og Den sønderjyske Borgerliste.

Modstanden fra Sønderjyllandskomitéen og Den sønderjyske Borgerliste var som sådan ikke rettet imod det dansk-tyske samarbejde, men måden hvorpå det formaliserede grænsesamarbejde blev vedtaget. Hvad man derudover savnede, var en forudgående folkelig debat, som ifølge Sønderjyllandskomitéen og Den sønderjyske Borgerliste udeblev.

Ikke desto mindre har Region Sønderjylland-Slesvig i dag 26 år efter dets fødsel styrket samarbejdet på begge sider af den dansk-tyske grænse, og uden for enhver tvivl bibragt det en ny form og kvalitet om man vil.

Når det netop handler om Region Sønderjylland-Schleswig og Tyskland, så kunne man i fødselsdagsgave ønske sig en noget større opmærksomhed og et oprigtigt engagement fra regeringen i København, som har vist sig alt for dårligt til at pleje, vedligeholde og udvikle det dansk-tyske samarbejde.

Som tidligere på året udtalt af borgmester Jørgen Popp Petersen fra Tønder Kommune i interview på kanalen „DK4“ med tidligere chefredaktør Siegfried Matlok fra den tyske mindretalsavis „Der Nordschleswiger“ så skal man for Tysklands vedkommende i alt for mange tilfælde høre om danske initiativer og tiltag i medier og presse.

Det havde været langt at foretrække om man i stedet søgte fælles dansk-tyske løsninger når det handler om grænselandet og ikke som i flere tilfælde fra dansk side gå solo gang. Desværre er der ikke noget som indikerer en nyorientering i dansk politik når det drejer sig om grænselandet og samarbejdet med den tyske side.

Knap nok havde regeringen ladet offentligheden vide, at grænsekontrollen ville blive mere fleksibel og smidig, før man på ny forstærkede grænsekontrollen, grundet en forhøjet terrortrussel som følge af koranafbrændingerne i København.

Spørger man parlamentarisk statssekretær Jörg Sibbel fra det slesvig-holstenske indenrigsministerium, mindretalssekretær for SPD i landdagen i Kiel og gruppeformand Christopher Vogt fra FDP, finder Danmark bestandigt på nye begrundelser for grænsekontrol af den ene eller anden slags.

Med andre ord, arbejdet med og bestræbelserne på at få sat Region Sønderjylland-Schleswig på landkortet må fortsætte. Hvor store og hurtige fremskridt vi kan forvente til den næste fødselsdag er, at afvente.  

Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue