Sport - Ritzau

61-årig spanier vinder Dakar Rally for fjerde gang

61-årig spanier vinder Dakar Rally for fjerde gang

61-årig spanier vinder Dakar Rally for fjerde gang

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
AUTO-MOTO-RALLY-DAKAR-STAGE11 Foto: Patrick Hertzog/Ritzau Scanpix

Carlos Sainz vandt fredag Dakar Rally for fjerde gang. Han sluttede mere end en time foran nummer to.

Den 46. udgave af Dakar Rally blev afsluttet fredag, og samlet vinder blev spanske Carlos Sainz.

Det er fjerde gang, at 61-årige Sainz løber med sejren i etapeløbet, der for femte gang i træk blev afviklet i Saudi-Arabien.

Han vandt også i 2010, 2018 og 2020 og blev med sin seneste triumf den ældste vinder af løbet nogensinde.

Han har vundet i fire forskellige biler, og 2024-sejren var den første nogensinde i Dakar Rally for Audi.

Årets samlede sejr kom i hus, selv om Sainz faktisk ikke vandt en eneste af de 12 etaper undervejs.

Han lagde sig alligevel i spidsen for løbet efter 2. etape, men mistede hurtigt føringen igen, inden han efter 6. etape igen var førende.

Efter 10. etape var Sainz beskedne 13 minutter foran sin nærmeste konkurrent, Sebastien Loeb, men da franskmanden torsdag sad fast i ørkenen i mere end en time, voksede forspringet til nummer to til næsten halvanden time.

Efter fredagens afsluttede etape endte Sainz godt en time og 20 minutter foran belgieren Guillaume De Mevius. Sebastien Loeb vandt 5 af 12 etaper, men sluttede på den samlede tredjeplads.

Carlos Sainz er far til til Formel 1-køreren Carlos Sainz Jr., der kører for Ferrari-mandskabet.

Årets Dakar Rally blev ramt af et dødsfald.

Den spanske motorcykelkører Carles Falcon forulykkede voldsomt på 2. etape og døde siden af sine kvæstelser.

I alt 33 deltagere i Dakar Rally er ifølge Reuters døde siden 1979, og mindst lige så mange ikke-deltagende mennesker har mindst livet i forbindelse med løbet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“