Sport - Ritzau

Anders Lind slår sig videre ved European Games

Anders Lind slår sig videre ved European Games

Anders Lind slår sig videre ved European Games

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TTENIS-RSA-WORLD Foto: Phill Magakoe/Ritzau Scanpix

Anders Lind fik skovlen under Ukraines bedste. Også Jonathan Groth er klar til næste runde ved European Games.

Den danske bordtennisspiller Anders Lind er videre til ottendedelsfinalerne ved European Games i Polen.

Lørdag formiddag fik Lind således skovlen under Ukraines bedste mandlige spiller, 34-årige Yaroslav Zhmudenko, der nummer 57 i verden.

10-12, 11-6, 11-9, 11-6, 10-12, 11-8 vandt danskeren efter knap en times spil.

Lind er selv strøget op som nummer 48 i verden, efter at han i maj overraskende spillede sig frem til en VM-kvartfinale, som han tabte til den senere sølvvinder, Wang Chuqin fra Kina.

Og selv om han tabte et tæt første sæt til Zhmudenko var der tydeligt overskud hos den 24-årige dansker lørdag.

Lind bevarede fatningen i modgangen, tog kontrollen og vandt forholdsvist sikkert tre sæt i træk.

Zhmudenko svarede tilbage, vandt et tæt femte sæt og var også nogenlunde med i sjette sæt, hvor Lind dog pressede ukraineren til et par kostbare fejl, inden han udnyttede sin første matchbold og lettet pustede ud.

I ottendedelsfinalerne søndag skal Lind op mod den kun 16-årige franskmand Felix Lebrun, der er nummer 31 i verden.

Senere lørdag gjorde Groth sin landsmand kunststykket efter. I sin første kamp i turneringen besejrede han verdensranglistens nummer 103, tjekken Lubomir Jancarik.

Groth, der tog sølv ved European Games for fire år siden, vandt 4-1 i sæt med cifrene 12-10, 7-11, 11-8 og 11-4.

Både Groth og Lind er på grund af deres rangeringer først trådt ind i turneringens tredje runde.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“