Sport - Ritzau

Ankelskade forskrækkede Tauson på vej mod fornem sejr

Ankelskade forskrækkede Tauson på vej mod fornem sejr

Ankelskade forskrækkede Tauson på vej mod fornem sejr

Ritzau
New York
Zuletzt aktualisiert um:
Tennis:US Open-Day 2 Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix

Clara Tauson fik problemer med anklen på vej mod sejren over seedet russer i US Opens første runde.

Clara Tauson er klar til anden runde i US Open efter en fin skalp i første runde. Således blev den 27.-seedede russer, Anastasia Potapova, slået med 7-6, 3-6, 6-3.

Men det var ikke problemfrit undervejs. Den 20-årige dansker fik en skade i anklen i slutningen af første sæt, men vandt alligevel sættets tiebreak med 7-4 efter at have modtaget behandling.

- Jeg vred lidt om på den, og det var min mindre gode ankel, så jeg blev lidt forskrækket. Min krop pumpede med adrenalin, så jeg aner ikke, hvordan den har det. Det må vi finde ud af i morgen (onsdag, red.).

- Men det skete i første sæt, og jeg synes, at jeg løb godt hele vejen igennem. Jeg fik den tapet og fik gjort det, der skulle gøres, siger Clara Tauson på pressemødet efter kampen.

Kampen var præget af mange servegennembrud i de to første sæt, og det blev en hård duel fra baglinjen. I perioder lavede russeren mange fejl, men i andre faser tvang hun Tauson til at spille på et højt niveau for at være med.

- Jeg synes, at jeg løste tingene rigtigt godt i dag. Hun stillede mig mange tarvelige spørgsmål inde på banen i forhold til spillet, og jeg spillede rigtigt godt.

- Jeg havde ikke regnet med at vinde i dag, så jeg er meget glad for sejren. Det var en meget hård kamp. Der var en fed stemning, selv om jeg ikke hørte alt, fordi jeg var inde i zonen, siger Tauson.

Hun var utilfreds undervejs, fordi dommeren gav hende en advarsel for at sætte bolden for langsomt i gang. Men hun brugte episoden positivt.

- Jeg kiggede på uret, og da jeg trak ketsjeren tilbage, stod uret på et eller to sekunder. Men det var ikke noget, der påvirkede mig. Det gjorde mig egentlig lidt bedre, fordi jeg blev vred og fik mere energi, så det må jeg sige tak for.

I anden runde på torsdag skal Tauson møde den 21-årige amerikaner Peyton Stearns, der er nummer 59 i verden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Meinung
Bjarne Wulf Praktikant
„Gewöhnungsbedürftig entschleunigend: Dänische Straßen “