Sport - Ritzau

Astralis taber kinesisk semifinale mod verdensetter

Astralis taber kinesisk semifinale mod verdensetter

Astralis taber kinesisk semifinale mod verdensetter

Ritzau
Chengdu
Zuletzt aktualisiert um:
ESL Pro League-finalerne i CS:GO Counterstrike spilles i Jyske Bank Arena i Odense søndag den 8. december 2019. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Astralis måtte se sig slået med 1-2 mod Faze Clan i semifinalen ved en stor turnering i Kina.

Semifinalen blev endestationen for det danske e-sportshold Astralis ved en stor turnering i Kina.

I lørdagens semifinale i IEM Chengdu tabte Astralis til verdensranglistens nummer et, Faze Clan, der har dansk ingame-leader i skikkelse af Finn "karrigan" Andersen og senest var i majorfinalen i København.

Astralis' overmænd vandt semifinalen med cifrene 13-10, 5-13, 13-7.

De to hold mødtes også tidligere i turneringen, hvor Astralis vandt med de ydmygende cifre 13-7, 13-4.

Lørdag tabte Astralis første bane med 10-13 og fik også en sløj start på andet map.

Det danske hold kom hurtigt bagud 0-4, men fandt så den rette taktik og skød med skarpt. Astralis vandt 13 af de næste 14 dueller og tog dermed banesejren og udlignede.

På den afgørende bane var Faze Clan tilbage i teten. Holdet bragte sig foran 7-4 og 9-5, inden sejren blev sikret med 13-7.

Der er 250.000 dollar, svarende til 1,74 millioner kroner, i præmiepuljen i Chengdu. Vinderen får 700.000 kroner og en plads i den store turnering IEM Cologne til august.

Turneringen i Kina har været en stor opmuntring for Astralis efter en svær periode. Det har vist sig som en stor fordel at sætte Nicolai "dev1ce" Reedtz i spidsen for holdet som in-game leader - holdets kaptajn.

I årene 2018 og 2019 dominerede Astralis verdenstoppen og vandt blandt andet tre majors i træk. Det danske hold afsluttede et lidt svært 2020 flot og blev atter verdensetter.

Fra 2021 gik det dog nedad bakke, og adskillige udskiftninger både på spiller- og trænersiden de seneste år har ikke bragt holdet tilbage til toppen. Nu er holdet dog bedre på vej end længe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“