Sport - Ritzau

Basketstjernen James Harden skifter til Clippers

Basketstjernen James Harden skifter til Clippers

Basketstjernen James Harden skifter til Clippers

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Clippers Harden 76ers Trade Basketball Foto: Joe Reedy/Ritzau Scanpix

Efter at have været utilfreds i længere tid rykker James Harden officielt væk fra Philadelphia 76ers.

Basketballstjernen James Harden skifter i en byttehandel østkysten ud med vestkysten i NBA.

I en større byttehandel har Los Angeles Clippers handlet sig til 34-årige Harden, der længe har været rygtet væk fra Philadelphia 76ers.

Harden har selv ønsket et skifte væk fra 76ers og flere gange udtrykt sin utilfredshed med holdets general manager, Daryl Morey, og hans måde at styre klubben på.

Det er ikke første gang, at Harden er utilfreds med den klub, han spiller i, og det er tredje gang på under tre år, at han bliver handlet mellem to klubber.

Ud over Harden modtager Clippers også P.J. Tucker og Filip Petrusev som en del af handlen.

Nicolas Batum, Marcus Morris, Robert Covington og KJ Martin ryger alle den modsatte vej østpå sammen med flere fremtidige valg i draften.

I Los Angeles Clippers kan James Harden se frem til at spille på hold med store profiler som Kawhi Leonard og Paul George.

James Harden er særligt god i den offensive ende af banen, hvor han blandt de aktive spillere i ligaen er den tredjemest scorende med 24.693 point i karrieren. Kun LeBron James og Kevin Durant har lavet flere point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“