Sport - Ritzau

Bordtennishelt leverer vildt comeback og er i semifinale

Bordtennishelt leverer vildt comeback og er i semifinale

Bordtennishelt leverer vildt comeback og er i semifinale

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-CHN Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix

Bordtennisspillet fungerer godt for tiden for danske Anders Lind, der nu er klar til kvartfinalen i Kina.

Anders Lind bliver ved med at levere store præstationer i Kina.

Den danske bordtennisspiller vendte torsdag morgen dansk tid 0-2 til 3-2-sejr over taiwaneren Kao Cheng-Jui og gik dermed videre til kvartfinalen i den kinesiske turnering China Smash.

Den 19-årige taiwaner, der er nummer 23 i verden, vandt de to første sæt, inden Anders Lind leverede et enestående comeback.

Anders Lind, der er nummer 50 i verden, endte med at vinde med cifrene 10-12, 6-11, 11-9, 11-6, 11-5.

Præstationen kommer i kølvandet på Anders Linds sejr over verdensetteren Wang Chuqin tirsdag.

Tidligere i denne sæson har Anders Lind vundet over OL-sølvvinderen Truls Möregaardh samt kineseren Lin Gaoyuan, der lige nu er nummer otte i verden.

Så man må sige, at Anders Lind er inde i en god periode. Men han er faktisk ikke den eneste dansker, der skal spille ottendedelsfinaler ved Smash Open.

Også Jonathan Groth er nået frem til det stadie af turneringen, og han skal torsdag eftermiddag møde Lin Gaoyuan.

Groth har tidligere i denne sæson ligesom Anders Lind besejret kineseren, så han jagter en gentagelse.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“