Sport - Ritzau

Brøndby har Wass klar til AGF-kamp men må undvære angriber

Brøndby har Wass klar til AGF-kamp men må undvære angriber

Brøndby har Wass klar til AGF-kamp men må undvære angriber

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Brøndby IF - Silkeborg IF Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Brøndbys Daniel Wass er klar til AGF-kamp, efter han udgik mod Silkeborg. Mathias Kvistgaarden er skadet.

Midtbaneprofilen Daniel Wass er klar til at spille, når Brøndby søndag klokken 16 møder AGF i Aarhus.

Mandag aften udgik Wass ellers med store smerter i hjemmekampen mod Silkeborg, men skaden var ikke værre, end at Wass kunne træne fuldt med fredag, og søndag blev han udtaget til Brøndbys trup.

Derimod må træner Jesper Sørensen se bort fra den energiske angriber Mathias Kvistgaarden, der i sin seneste optræden scorede et flot i udesejren mod FC København.

Siden sad han over mod Silkeborg.

Mod AGF må Brøndby også undvære venstre wingback Marko Divkovic, der er skadet.

AGF er dog noget hårdere ramt på afbudsfronten, særligt defensivt.

Jonas Jensen-Abbew og Felix Beijmo er ude med skader, mens Tobias Anker og Jacob Andersen afsoner karantæne. Desuden kan flere profiler have brug for et hvil efter torsdagens pokalsemifinale mod FC Nordsjælland.

Derfor er der blevet plads til flere unge spillere såsom Mikkel Kristensen, Luka Callø, Diesel Herrington og Frej Elkjær Andersen. Sidstnævnte er blot 16 år, mens de to førstnævnte er 17.

Brøndby fører før kampen Superligaen i kraft af bedre målscore end FC Midtjylland.

Med otte runder tilbage har begge klubber 51 point foran FCK, der på tredjepladsen har 45 point.

AGF har på femtepladsen 37 point og får svært ved at nå noget i mesterskabsspillet. Til gengæld er klubben klar til pokalfinalen mod Silkeborg.

FCM og FCK brager sammen i Herning søndag klokken 18.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“