Sport - Ritzau

Brøndby iler til England på grund af frost i træningsbanen

Brøndby iler til England på grund af frost i træningsbanen

Brøndby iler til England på grund af frost i træningsbanen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2023: Året i billeder - Indland, sport Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Frost i træningsbanen i Brøndby har fået klubben til at hasteplanlægge en træningslejr på seks dage i London.

Brøndby søger i hast mod England for at forberede sig til forårspremieren i Superligaen.

Frost i træningsbanen i Brøndby har betydet, at spillerne allerede på onsdag drager seks dage til England for at få mest muligt ud af træningen. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- En træningsopstart, som den plejer at være, havde været at foretrække, men vi har set os nødsaget til at kigge andre steder hen i forhold til alternative muligheder for at træne med bedst mulig kvalitet, siger cheftræner Jesper Sørensen.

Selv om der er indlagt varme i kunstgræsbanen i Brøndby, så er det ikke muligt at træne på grund af frost og sne.

Brøndby-spillerne mødte mandag ind til årets første træning forud for forårspremieren i midten af februar.

Efter den hasteplanlagte træningstur til London skal Brøndby-truppen i begyndelsen af februar til Portugal for at finpudse formen.

Brøndby indleder forårssæsonen 18. februar med et topbrag på hjemmebane mod FC Midtjylland. FCM overvintrer på ligaens førsteplads efterfulgt af Brøndby med to point færre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“