Sport - Ritzau

BSH booker billet til Final 4 efter vildt pokaldrama

BSH booker billet til Final 4 efter vildt pokaldrama

BSH booker billet til Final 4 efter vildt pokaldrama

Ritzau
Hillerød
Zuletzt aktualisiert um:
Santander Cup, kvartfinale i herrehåndbold mellem Nordsjælland Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg Håndbold Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter to gange forlænget spilletid gik Bjerringbro-Silkeborg videre til semifinalerne i pokalturneringen.

Tilskuerne i Hillerød fik sig noget af et drama i onsdagens pokalkvartfinale mellem Nordsjælland Håndbold og Bjerringbro-Silkeborg (BSH).

Det endte med en sejr på 37-36 til Bjerringbro-Silkeborg efter to gange forlænget spilletid. Det stod 28-28 efter den ordinære spilletid og 33-33 efter den første gang forlængede spilletid.

BSH-veteranen Søren Pedersen, der var kommet til klubben på en kortvarig kontrakt, kom ind og reddede et straffekast i de sidste sekunder af den anden forlængede spilletid og bevarede føringen på 37-36.

Dermed blev han den helt store helt for BSH-mandskabet.

Det var anden gang i kampen, at Søren Pedersen reddede et straffekast, da han også snuppede et i slutningen af den ordinære spilletid.

Inden da var kampen bølget frem og tilbage i hæsblæsende tempo. Det var pokalhåndbold, når det var bedst.

I første halvleg kom BSH solidt foran med 17-10 på et mål af Morten Olsen, og det kunne ligne begyndelsen på en tidlig afgørelse på kampen.

Men nordsjællænderne svarede godt tilbage med tre mål i træk i de sidste tre minutter og gik til pause bagud 13-17.

Selv om Rasmus Lauge bragte BSH foran 18-13 lige efter pausen, fortsatte Nordsjælland med at have momentum.

Syv mål i træk scorede Nordsjælland, og så var det undertippede hjemmehold pludselig foran 20-18.

Det var især takket være den velspillende Nordsjælland-keeper Magnus Petersen, der leverede mange store redninger og krydrede indsatsen med et mål til 21-20.

BSH vendte dog den medrivende kamp på hovedet igen og kom foran 24-22 ved Patrick Boldsen.

Nordsjælland udlignede flere gange i slutfasen af anden halvleg. Nordsjællands Nichlas Hald Christensen sørgede for at forlænge pokaldramaet med målet til 28-28 med 47 sekunder tilbage.

Carl-Emil Haunstrup spillede en forrygende kamp for hjemmeholdet og blev kampens topscorer.

De mange mål nyttede dog i sidste ende ikke noget. BSH bookede den første billet til pokalsemifinalerne.

Senere onsdag aften snuppede GOG også en plads i pokalsemifinalerne, da fynboerne vandt en målrig kamp med 40-35 hjemme over Ribe-Esbjerg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“