Sport - Ritzau

Canada sender Finlands værter ud af VM i ishockey

Canada sender Finlands værter ud af VM i ishockey

Canada sender Finlands værter ud af VM i ishockey

Ritzau
Tampere
Zuletzt aktualisiert um:
IHOCKEY-WC-2023-MEN-CAN-FIN Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Finlands VM-favoritter tabte VM-kvartfinale med 1-4 til Canada. Letland sendte Sverige ud.

Finlands regerende verdensmestre i ishockey havde håbet på at genvinde VM-titlen på hjemmebane.

Det kommer dog ikke til at ske, efter at de finske værter tabte torsdagens kvartfinale med 1-4 til Canada.

De forventningsfulde tilskuere på tribunerne i Tampere måtte se deres yndlinge indkassere en scoring efter godt syv minutter, da Jack Quinn gjorde det til 1-0 for Canada.

Finnerne lod sig dog ikke umiddelbart slå ud af canadiernes føringsmål, og det lykkedes i perioder at sætte modstanderne under et massivt pres.

En udligning lå i luften, men i stedet for 1-1, slog Canada kontra midtvejs i anden periode, hvor Samuel Blais øgede til 2-0.

Nu blev finnerne mere desperate, men da Canadas Michael Carcone små tre minutter inde i tredje periode, sendte pucken i mål til 3-0, var det som om, at det finske håb forsvandt.

En reducering til 1-3 ved Teemu Hartikainen med tre minutter tilbage gav et kortvarigt håb. Men da canadierne 50 sekunder senere øgede til 4-1 i et tomt finsk mål, begyndte flere tilskuere at forlade deres pladser.

I semifinalen skal Canada op imod Letland, da Finlands VM-medværter leverede en overraskelse mod Sverige. Letland overlevede et tungt pres og besejrede i Riga svenskerne med 3-1.

Det er første gang i historien, at Letland har spillet sig frem til en VM-semifinale.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kleinschmidt begrüßt engere Kooperation der nordschleswigschen Kommunen

Sonderburg/Sønderborg Enge Zusammenarbeit: Sonderburg verstärkt den Ausschreibungsverbund von Tondern, Apenrade und Hadersleben. Dieser Schritt soll neue Chancen für eine intensivere Zusammenarbeit in Nordschleswig und spannende Entwicklungen für die Region eröffnen. Für den stellvertretenden Bürgermeister Stephan Kleinschmidt von der Schleswigschen Partei hätte dies jedoch bereits vor einem Jahrzehnt geschehen sollen.