Sport - Ritzau

Christian Nørgaard udgår i Brentfords pokalskuffelse

Christian Nørgaard udgår i Brentfords pokalskuffelse

Christian Nørgaard udgår i Brentfords pokalskuffelse

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FA Cup - Third Round - Brentford v Wolverhampton Wanderers Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Christian Nørgaard blev hjulpet fra banen med en skade, da Brentford spillede 1-1 med Wolverhampton.

Den danske landsholdsspiller Christian Nørgaard blev hjulpet fra banen med en skade efter bare ti minutters spil, da Brentford fredag spillede 1-1 med Wolverhampton i FA Cuppen.

Udeholdets midtbanespiller Joao Gomes kom alt for voldsom ind i en duel med danskeren efter mindre ti minutters spil, og det udløste et direkte rødt kort til portugiseren.

Brentford havde i overtal et solidt spillemæssig overtag, men fik det ikke forvandlet til en sejr, hvorfor der skal en omkamp til hos Wolverhampton for at afgøre, hvem der går videre til femte runde.

Ud over Nørgaard stillede Thomas Frank også med Mathias "Zanka" Jørgensen, Mads Roerslev, Mathias Jensen og Mikkel Damsgaard i sin startopstilling, men kun sidstnævnte spillede fuld tid.

Efter et tungt Brentford-pres uden specielt mange åbne chancer bragede angriberen Neal Maupay kort før pausen en løs bold i nettet efter en omgang flippermaskine i gæsternes felt.

Wolverhampton arbejdede uden at se ret meget til bolden hårdt for at holde sig i live, og efter 64 minutter hamrede midtbanespilleren Thomas Doyle fra distancen bolden op i krydset til 1-1.

Brentford virkede lidt rystede over udligningen, men fandt sig selv i slutfasen og var tættest på sejren.

Thomas Frank og Brentford har nu hentet blot én sejr i de seneste ni kampe. Syv af dem er tabt.

Tottenham spillede sig fredag til gengæld videre i FA Cuppen, da det hjemme blev 1-0 over Burnley. Den spanske højreback Pedro Porro blev matchvinder med en sublim aktion efter 78 minutter.

Porro erobrede selv bolden og kanonerede den efter et par korte træk op i hjørnet lidt uden for feltet.

Kort forinden var Pierre-Emile Højbjerg blev sendt i aktion fra Tottenhams bænk. Jacob Bruun Larsen kom ind for Burnley fra anden halvlegs start.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“