Sport - Ritzau

Dansk svømmer misser OL-podiet bag omdiskuteret kineser

Dansk svømmer misser OL-podiet bag omdiskuteret kineser

Dansk svømmer misser OL-podiet bag omdiskuteret kineser

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
SWIMMING-OLY-PARIS-2024 Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix

Helena Rosendahl Bach tog fjerdepladsen lige bag kineser, der har været involveret i sag om hjertemedicin.

Svømmeren Helena Rosendahl Bach sluttede lige uden for medaljerne i OL-finalen i 200 meter butterfly.

Den 24-årige svømmer fra Holstebro nappede en delt fjerdeplads i favoritdisciplinen ved legene i Paris.

- Det er fuldstændig vildt. Jeg fatter ikke, at jeg blev nummer fire, siger danskeren.

- Man kan sige, at jeg skulle have svømmet meget hurtigere for at snuppe en medalje, men det var alligevel en vanvittig oplevelse, lyder det videre.

Det paradoksale var, at Helena Rosendahl Bach næsten var et halvt sekund langsommere end den personlige rekordtid på 2 minutter og 6,65 sekunder, som hun satte i onsdagens semifinale.

Guldet gik til canadiske Summer McIntosh, der var mere end fire sekunder hurtigere end Holstebro-svømmeren.

Amerikaneren Regan Smith blev toer foran kineseren Zhang Yufei, der havde et hul på mere end to sekunder til danskeren og australske Elizabeth Dekkers. De to delte fjerdepladsen.

- Jeg vil ikke slå mig selv oveni hovedet, fordi jeg blev nummer fire. For en måned siden havde jeg gerne solgt den for det her, siger Helena Rosendahl Bach, der har svært ved at skjule sin begejstring.

- Det kunne da være fint, hvis nummer fire også fik en medalje. Jeg er ligeglad med farven. Bare en blå eller et eller andet, siger hun og bryder ud i et grin.

Bronzevinderen Zhang Yufei er en af de 23 kinesiske svømmere, der kort for OL i Tokyo for tre år siden testede positiv for hjertemedicinen trimetazidin, men alligevel fik lov til at stille op i Tokyo.

Sagen blev først kendt i offentligheden for få måneder siden og har fået masser af omtale før legene i Paris.

Det Internationale Antidopingagentur, Wada, har været udsat for kritik for at skjule sagen og at favorisere de kinesiske svømmere.

Helena Rosendahl Bach har dog ikke det store at sige til, at det er en af de omtalte kinesiske svømmere, der sluttede foran hende og nappede bronzemedaljen.

- Det forholder jeg mig ikke rigtig til. Jeg fokuserer på, hvad jeg selv gør. og så er der andre, der må have styr på det andet, siger hun.

Helena Rosendahl Bach deltog også ved OL for tre år siden i Tokyo. Dengang blev det til en samlet 12.-plads.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“