Sport - Ritzau

Dansk træner vil tage selvtillid fra overraskende sejr med i finale

Dansk træner vil tage selvtillid fra overraskende sejr med i finale

Dansk træner vil tage selvtillid fra overraskende sejr med i finale

Ritzau
Budapest
Zuletzt aktualisiert um:
Handball Metz - SG BBM Bietigheim Foto: Marco Wolf/Ritzau Scanpix

Jakob Vestergaard vil i Champions League-finalen mod Györ udnytte, at Bietigheim sprudler af selvtillid.

En stor håndboldoverraskelse med en dansker i hovedrollen ligger søndag i lurer, når finalen i kvindernes Champions League skal spilles i Budapest.

Det ene hold i finalen er nemlig tyske Bietigheim, der har danske Jakob Vestergaard som cheftræner.

I lørdagens semifinale slog det tyske mandskab de franske giganter fra Metz med overbevisende 36-29.

- Jeg er ovenud lykkelig, stolt, glad og euforisk, og havde vi ikke skulle spille søndag, så havde vi nok fejret det den ene kande øl efter den anden, lyder det fra Vestergaard.

Bietigheim var af mange blevet udset som Final 4-stævnets svageste hold, hvorimod Metz blev set på som favorit til at gå hele vejen.

Derfor gik der chokbølger gennem MVM Dome i Budapest, da slutfløjtet lød, og tyskerne havde spillet sig i finalen.

Lige så stort som chokket var for især de franske fans, lige så glade var de i Bietigheim-lejren. Og det vil Vestergaard bruge i finalen mod Györ.

- Vi kommer i en god forfatning med en masse selvtillid. Det er til vores fordel, siger den danske træner.

Men selv om Vestergaard indrømmer, at underdog-rollen har klædt tyskerne, ser han også en svær finale foran sig.

- Vi skal prøve at være med langt ind i kampen. Men det er svært som underdog at spille to dage i træk, fordi vi ikke har lige så mange kvalitetsspillere som Györ.

Bietigheim har haft en opadgående kurve i sæsonen. Det blev kun til en sjetteplads i Champions League-gruppespillet.

Herfra stødte holdet både på Ikast og Odense, som tyskerne overraskende vandt over.

Jakob Vestergaard indrømmer også, at holdet har ramt sit topniveau på det rigtige tidspunkt.

- Jeg synes, at vi har et stærkt hold, og så er jeg med på, at vi ikke har så mange penge eller spillere til rådighed, men vi har et knivskarpt spillekoncept, som spillerne har taget til sig, siger den danske træner.

Bietigheim spiller Champions League-finale mod ungarske Györ søndag klokken 18.00.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“