Sport - Ritzau

Danskere med lunken start på amerikansk golfmajor

Danskere med lunken start på amerikansk golfmajor

Danskere med lunken start på amerikansk golfmajor

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
U.S. Open - Round One Foto: Jared C. Tilton/Ritzau Scanpix

Frederik Kjettrup sænkede en eagle, men fem bogeys trak ned i debutrunden i US Open.

De to danske deltagere må spejde langt efter topplaceringerne ved US Open efter åbningsrunden.

Nicolai Højgaard og Frederik Kjettrup indledte torsdag turneringen i delstaten North Carolina med runder i 72 slag - svarende til to over banens par.

Den danske duo er dermed placeret et godt stykke tilbage i feltet.

24-årige Frederik Kjettrup, der indtil denne uge spillede som amatør, kom godt fra start med en eagle på hul 5. Her lykkedes det Kettrup at få sænket golfbolden i tre slag på et par-5-hul.

Det blev også til en birdie for den major-debuterende dansker, men fem bogeys trak ned på scorekortet.

Landsmanden Nicolai Højgaard gik en mere stabil åbningsrunde indeholdende én birdie og tre bogeys.

Førstepladsen indtages af amerikanske Patrick Cantlay, som gik førstedagen i 65 slag - fem under par - samt nordirske Rory McIlroy.

Dermed har Kjettrup og Højgaard syv slag op til førstepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“