Sport - Ritzau

Danskere misser finale i lettisk grandprix

Danskere misser finale i lettisk grandprix

Danskere misser finale i lettisk grandprix

Ritzau
Riga
Zuletzt aktualisiert um:
Gul Mikkel Michelsen. Hvid Leon Madsen. Rød Francis Gusts fra Letland. Blå Martin Vaculik fra Slovakiet. Den lettiske kører diskvalificeres. Alle styrter undtagen Mikkel Michelsen. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Anders Thomsen styrtede alvorligt og udgik af det lettiske grandprix, hvor de øvrige danskere skuffede.

Det lettiske speedwaygrandprix i Riga fik en dramatisk indledning på lørdagens løb, hvor danskerne ikke formåede at kæmpe med om sejren.

Anders Thomsen styrtede voldsomt i løbets blot andet heat og blev kørt på hospitalet med ambulance.

Mikkel Michelsen fik skrabet syv point sammen i de indledende heats, hvilket ikke var nok til en semifinale.

Lidt bedre gik det for viceverdensmester Leon Madsen, der gik i semifinalen med ni point i de indledende heats. Danskeren endte dog som nummer sjok i den første semifinale, hvilket gav en samlet 7.-plads i grandprixet.

- Jeg havde en svær startplacering i semifinalen og kom ikke med fra starten af, og så var løbet kørt, siger Leon Madsen.

- Det var en svær bane at køre på. Særligt hvis man lå bagved, så var det utrolig svært at overhale. Det var ikke en bane, der passede mig særlig godt.

Landstræner Nicki Pedersen var skuffet efter et løb, hvor han mener, der blev kørt speedway på et rigtig højt niveau.

- Der blev kørt til stålet, og der ramte vi ikke lige det, som vi skulle. Starterne var ikke for gode, så det var lige ved og næsten, siger han.

- Vi er frustrerede i aften, den er ikke længere end det.

Polske Bartosz Zmarzlik tog en suveræn sejr i finalen i det lettiske grandprix. Det er polakkens fjerde grandprixsejr i denne sæson, hvor han også topper den samlede VM-stilling.

Anders Thomsen nåede aldrig at komme ordentligt i gang med løbet. I danskerens første heat mistede han herredømmet over cyklen. Han ramte barrieren med høj fart og fløj ud over både styret og barrieren.

- Han er på hospitalet, og vi er ikke helt sikre på, hvad der er sket. Men han bevæger i hvert fald arme og ben og har fået en nakkekrave på for at beskytte, siger landstræneren.

Anders Thomsen blev transporteret på en båre ind i en ambulance og efterfølgende kørt til hospitalet.

- Det er måske en hjernerystelse og måske en kraftig forstuvning eller brækket håndled. Og hvis han slipper med det, så tror jeg, han vil være glad for det, siger Nicki Pedersen.

Det er anden gang på under et år, at Anders Thomsen styrter voldsomt.

I august sidste år havde danskeren også et alvorligt styrt ved et løb i Glasgow i Skotland. Her pådrog Anders Thomsen sig et åbent skinnebensbrud.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kulturkommentar

Claudia Knauer
Claudia Knauer
„Verbindlich – Unverbindlich“