Sport - Ritzau

Demonstranter ville hælde 400 liter olie over Vuelta-feltet

Demonstranter ville hælde 400 liter olie over Vuelta-feltet

Demonstranter ville hælde 400 liter olie over Vuelta-feltet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Vuelta a Espana - Stage 3 Foto: Manuel Bruque/Ritzau Scanpix

Fire personer er blevet anholdt, da de var ved at opsætte en anordning til sabotage af Vuelta-etape.

Ganske vist fik mandagens 3. etape i Vuelta a España en dramatisk afslutning, da etapevinder Remco Evenepoel kørte ind i en kvinde kort efter målstregen og styrtede.

Men etapen kunne være blevet endnu mere dramatisk, hvis fire demonstranter var lykkedes med deres forehavende ved en bro tidligere på etapen. Det skriver flere spanske medier.

Spansk politi greb lørdag fire personer på fersk gerning, da de var i færd med at opsætte en anordning, der kunne sende 400 liter olie - angiveligt noget der minder om motorolie - ud over vejen, hvor Vuelta-feltet skulle passere.

På en video, som spansk politi har lagt op på det sociale medie X, som tidligere hed Twitter, vises anordningen, hvor en timer skulle udløses, så de to tønder med hver 200 liter olie via gummislanger skulle løbe ned fra en bro på vejbanen, inden eller når feltet kom forbi.

Det hele var forsøgt skjult i vegetationen på broen, så ingen ville opdage det i løbet af weekenden.

Heldigvis for arrangørerne og rytterne opdagede politiet, hvad der foregik, og fik det bremset.

Ifølge Rolf Sørensen, cykelekspert hos TV 2 Sport, der sender løbet, ville 400 liter olie på vejen have haft store konsekvenser for rytterne.

- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg ved dårligt, hvad jeg skal sige. Det er galimatias. Hvis der ligger sådan noget olie på vejen, vælter hele feltet. Det er forrykt, siger han til TV 2 Sport.

Demonstrationer langs ruten til cykelløb er ikke ualmindeligt. Både årets Tour de France og det nyligt afviklede VM i Skotland var også ramt af demonstrationer.

Blandt andet havde nogle demonstranter limet sig selv fast til vejen, mens andre havde smidt tegnestifter eller søm ud på vejen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kleinschmidt begrüßt engere Kooperation der nordschleswigschen Kommunen

Sonderburg/Sønderborg Enge Zusammenarbeit: Sonderburg verstärkt den Ausschreibungsverbund von Tondern, Apenrade und Hadersleben. Dieser Schritt soll neue Chancen für eine intensivere Zusammenarbeit in Nordschleswig und spannende Entwicklungen für die Region eröffnen. Für den stellvertretenden Bürgermeister Stephan Kleinschmidt von der Schleswigschen Partei hätte dies jedoch bereits vor einem Jahrzehnt geschehen sollen.