Sport - Ritzau

EM-holdet rejser til Tyskland med rekordstor stab

EM-holdet rejser til Tyskland med rekordstor stab

EM-holdet rejser til Tyskland med rekordstor stab

Ritzau
Freudenstadt
Zuletzt aktualisiert um:
Fotball, privatlandskamp: Danmark - Norge Foto: Fredrik Varfjell/Ritzau Scanpix

Siden VM i Qatar er herrelandsholdets slutrundestab vokset fra 30 til 35 personer.

Når det danske fodboldlandshold tirsdag formiddag sætter sig ind i en flyver med kurs mod EM-lejren i sydtyske Freudenstadt, er det også med en rekordstor stab om bord.

De 26 EM-spillere bliver nemlig suppleret af en stab på 35 personer, og så stor har en dansk slutrundestab aldrig tidligere været.

Det er fem personer mere, end der var i DBU's officielle stab til VM i Qatar for halvandet år siden.

Ved EM i 2021 bestod staben af 28 personer, mens omkring 20 personer sørgede for at give spillerne de bedst mulige vilkår for sportslig succes ved VM i Rusland i 2018.

Foruden åbenlyse stabsmedlemmer som landstræner Kasper Hjulmand og assistenttrænerne Morten Wieghorst og Christian Poulsen tæller staben i Tyskland blandt andet også materialemænd, en sikkerhedschef, to kokke og en fotograf. PET-vagter er ikke talt med.

Siden VM for halvandet år siden er staben blandt andet blevet udvidet med en ekstra fysioterapeut, en dedikeret dødboldtræner i form af Lars Knudsen samt en ernæringsekspert i form af Ted Munson.

Udvidelsen af staben med de mange specialister og administrationsfolk er et udtryk for en tendens, der har gjort sig gældende på klubplan i årevis i jagten på de små procenter og marginaler, påpeger landstræner Kasper Hjulmand.

DBU's største problem i den henseende er økonomi.

Forbundet har ikke prioriteret at have alle specialisterne fastansat, og eksempelvis er føromtalte Lars Knudsen udlånt fra Augsburg ved landsholdssamlinger, mens Ted Munson til daglig arbejder for Brentford.

I tillæg til den store stab kommer også scouts, der analyserer Danmarks mulige modstandere under slutrunden, men de bor ikke sammen med EM-delegationen.

Tirsdag eftermiddag har det danske landshold første træningsdag i Freudenstadt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“