Atleterne ved de paralympiske lege i Paris kommer til den store sportsbegivenhed med vidt forskellige handicap.

For at sikre konkurrencer på så lige og retfærdige vilkår som muligt er de i langt de fleste sportsgrene inddelt i forskellige kategorier.

Her kan du blive klogere på inddelingen:

* Et klassifikationssystem sikrer, at atleter kun konkurrerer mod personer, der har omtrent samme funktionsniveau.

* Ikke alle klasser i alle PL-sportsgrene er på programmet. Nogle på grund af et for lavt niveau og andre, fordi der ikke er plads til alle klasser ved PL.

* To principper er gældende, når atleterne skal klassificeres:

- Inddelingen er forskellig fra idræt til idræt. I nogle sportsgrene er det mere betydningsfuldt at mangle et ben end i andre.

- Det er ikke typen af handicap, men graden af funktionsnedsættelse, der afgør klassificeringen. Personer med vidt forskellige handicap kan derfor deltage i samme sportsklasse. Atleter med henholdsvis fysiske handicap, synshandicap og udviklingshandicap kæmper i forskellige kategorier.

* I holdidrætter som kørestolsbasketball og kørestolsrugby deltager atleterne sammen på trods af forskellig klassificering. I kørestolsrugby klassificeres de eksempelvis med tal fra 0,5 (største handicap) til 3,5 (mindste handicap), og her må fire spillere på et hold maksimalt have en klassifikationsscore på 8,0.

* Klassificeringen kan ske ud fra funktionsundersøgelser og observationer under træning og i konkurrence. De internationale idrætsorganisationer og Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) står for klassificeringen.

Kilder: Danmarks Idrætsforbund, Parasport Danmark og Team Danmark.

/ritzau/