Med de samfundspolitiske omkalfatringer i Østeuropa og Berlin-Murens fald den 9. november 1989 kom nationale mindretalsproblemer igen for alvor på den europæiske dagsorden. Udfordringen bestod i dels at skabe normer og rammer for beskyttelsen af nationale mindretals berettigede interesser; dels var det vigtigt at fremhæve rollemodeller og formidle perspektiver for demokratiske mindretalsordninger. Det tyske mindretal i Danmark påtog sig hurtigt en aktiv rolle med central positiv betydning for opbygningen af demokratiske strukturer hos de mange tyskere i Østeuropa. I alt findes der 27 tyske mindretal i Europa, deraf 23 i Østeuropa og det tidligere Sovjet.

Mindretalsorganisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) gjorde sig navnlig gældende inden for den europæiske mindretalsunion FUEV (i 2016 omdøbt til FUEN), der kan markere sit 75-års jubilæum på kongressen i Husum 19.-22. september 2024. En stribe tyskere fra Sønderjylland gjorde sig efter 1989 gældende på centrale positioner. Armin Nickelsen stod som generalsekretær i årene 1987-99 for åbningen mod Østeuropa og integrationen af mange nye medlemsorganisationer. Hans søn Frank Nickelsen videreførte opgaven som direktør i tiden 1999-2008 og blev efterfulgt af Jan Diedrichsen, der varetog opgaven frem til 2014.

I præsidiet spillede Hans Heinrich Hansen, der var BDN-formand i årene 1993-2006, en afgørende rolle. Han var FUENs vicepræsident 1994-2007 og præsident 2007-2016. I hans tid iværksatte FUEN blandt mange andre tiltag Minority Safepack Initiative, og der skete en konsolidering af organisationen. Hansen formidlede desuden en vision om, at der i det dansk-tyske grænseland kunne etableres en slags mindretallenes Camp David, hvor andre regioner i Europa kunne inspireres til konfliktløsninger. I 2016 blev Gösta Toft valgt til vicepræsident i FUEN og viderefører BDNs store engagement.

I 1991 blev der på det tyske forbundsindenrigsministeriums initiativ etableret en Arbeitsgemeinschaft Deutscher Minderheiten som del af FUEN. Det skete på FUEN-kongressen i Budapest. Her spillede BDN fra første færd en central rolle. Hermann Heil var formand i årene 1994-99 og blev efterfulgt af Hans Heinrich Hansen, som var formand 1999-2006. Arbejdsgruppen mødtes flere gange i Sønderjylland, bl.a. i 2017 på Knivsbjerg med 30 deltagere fra ti europæiske stater og i 2021 i Haderslev. I 2000-03 og 2005 blev årsmødet afholdt på Akademie Sankelmark.

Tyske nordslesvigere gjorde sig også gældende i andre tyske mindretalssammenhæng. I organisationen VDA var Peter Iver Johannsen frem til 2019 formand for forvaltningsrådet. Han var også rådsmedlem i ”Stiftung Verbundenheit mit den Deutschen im Ausland“, som videreførte store dele af VDAs arbejde efter dens opløsning og er aktiv i flere end 35 lande i Europa, Asien og Latinamerika. Han blev efterfulgt af Ruth Candussi, som er sekretær for Slesvigsk Parti.

I Sønderjylland blev der i 1988 etableret en VDA – Sektion Nordschleswig, som især knyttede kontakter til Østeuropa og tog på grupperejser til tyske mindretal i Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Den muliggjorde tilmed, at elever fra disse mindretal kunne gå et år på den tyske efterskole i Tinglev. Flere af de tidligere elever deltog i 2014 i en mindretalskonference for unge tyskere fra Litauen, Polen, Ungarn og Sønderjylland på Knivsbjerg. Fra midt i 1990erne blev ca. 40 tyske børne og unge fra Polen og Tjekkiet hvert år inviteret til ophold på Knivsbjerg. Det blev støttet af den tyske Hermann Niermann-Stiftung i Düsseldorf, der i en lang årrække også gav tilskud til FUENs arbejde. Fonden støttede ifølge egne oplysninger i årene 1987-2021 i alt 220 projekter i Danmark med i alt godt 5 millioner euro – herunder mange aktiviteter, der involverede besøg fra andre tyske mindretal.

Det store internationale mindretalsengagement førte til kontakter, relationer og samarbejde med andre mindretal. De tyske sønderjyder viste, hvorledes - på trods af lange perioder med spændinger – et mindretals identitet kan bevares og videreudvikles i fredelig sameksistens med flertallet. Det var det gode eksempel til inspiration og efterfølgelse.

Det tyske mindretal i Sønderjyllands internationale engagement har været af grundlæggende betydning. Det har i mange praktiske sammenhæng og med direkte møder mellem medlemmer af tyske mindretal bidraget til at formidle viden om og oplevelse af den dansk-tyske mindretalsmodel. Det har formidlet mindretalserfaringerne til især tyske, men også andre mindretal i hele Europa. Det har bidraget med en positiv mindretalsfortælling og har vist, hvorledes et nationalt mindretal kan gøre sig aktivt og selvbevidst gældende i et demokratisk samfund.

Det tyske mindretal i Danmark har således i de sidste 35 år været en positiv rollemodel for mange andre tyske mindretal, som efter kommunismens fald måtte reorganisere og nyorientere sig.

Jørgen Kühl ist früherer Rektor an der A. P. Møller Skolen in Schleswig (Slesvig) und Honorar-Professor an der Europa-Universität Flensburg