Sport - Ritzau

FCK sælger australsk keeper efter tumultarisk halvår

FCK sælger australsk keeper efter tumultarisk halvår

FCK sælger australsk keeper efter tumultarisk halvår

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FC København pressemøde og træning i Dortmund Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mathew Ryan har forladt FC København til fordel for den hollandske klub AZ Alkmaar.

Efter et tumultarisk efterår er Mathew Ryan færdig i FC København.

Mandag aften oplyser den danske superligaklub, at den australske keeper er blevet solgt til hollandske AZ Alkmaar, hvor han har fået en kontrakt til sommeren 2024.

Dermed nåede han blot et halvt år i FCK-trøjen.

Mathew Ryan blev hentet til FCK, da den polske målmand Kamil Grabara blev skadet i slutningen af juli. Australieren gik direkte ind i startopstillingen og gjorde det godt.

Men da Kamil Grabara i oktober kom tilbage fra sin hovedskade, strøg han ind foran Mathew Ryan, og det gav en del skærmydsler i hovedstadsklubben.

Ikke desto mindre er sportsdirektør Peter Christiansen glad for, at han hentede den australske landsholdskeeper til klubben.

- Han har præsteret meget stærkt for os og var en profil for os i Champions League-kvalifikationen. Det vil altid gøre ham til en del af vores historie, og vi har været meget glade for at have ham.

- Efter Kamil blev kampklar igen før forventet, så har spilletiden været begrænset for Maty, og han har gjort det klart, at han ønsker at spille mere fast, end han gør hos os, siger Peter Christiansen.

Da Kamil Grabara kom tilbage og overtog målmandsposten efter sin skade, opstod der er en konflikt mellem de to keepere.

Mathew Ryan mente, at han var blevet bænket på grund af en politisk beslutning i FCK. Og Grabara svarede igen under VM, hvor polakken var med på et afbud.

Da Mathew Ryan for Australien lavede en fejl i ottendedelsfinalen mod Argentina, blev han hånet af Grabara på Twitter.

- Det må helt sikkert have været politik, skrev Grabara sarkastisk.

Siden har FCK-træner Jacob Neestrup forsøgt at lukke ned for balladen, men der var iskold luft mellem de to målmænd, da træningen forleden blev genoptaget efter juleferien.

- Vi gav hinanden hånden, og det var det. Det er åbenlyst for alle, at vi ikke har noget forhold til hinanden, men det har aldrig påvirket træningen. Det er, som det er, og jeg fokuserer kun på fodbolden, sagde Ryan til Ekstra Bladet.

På det tidspunkt afslørede Ryan, at han lå i forhandlinger med en ny klub. De forhandlinger er der hermed kommet en aftale ud af.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“