Sport - Ritzau

FCK-stopper ventes ude resten af sæsonen efter knæoperation

FCK-stopper ventes ude resten af sæsonen efter knæoperation

FCK-stopper ventes ude resten af sæsonen efter knæoperation

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem FC København og AaB i Parken Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCK regner ikke med, at David Khocholava efter en knæoperation kan komme på banen igen i denne sæson.

FC København må efter alt at dømme undvære David Khocholava i resten af sæsonen.

Den georgiske midterforsvarer er således blevet opereret i knæet, efter at han i sine seneste optrædener har haft smerter. Efter at være blevet undersøgt blev det så besluttet, at han skulle opereres, skriver FCK på sin hjemmeside.

- David har forsøgt at kæmpe sig gennem de problemer, han har fået i de seneste kampe, men vi har i fællesskab besluttet, at en operation nu er bedst og så får han en pause, så han kan komme sig, siger FCK-træner Jacob Neestrup på hjemmesiden.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for David og holdet, men truppen har vist igen og igen, at andre tager ansvaret, når nogle går ud med skader.

David Khocholava var senest på banen 2. april mod FC Nordsjælland, hvor han dog måtte lade sig udskifte i pausen.

- Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke kan hjælpe holdet på banen i den kommende tid, men jeg vil gøre mit bedste for at støtte dem uden for banen. Jeg kender deres kvalitet og ved, at de kommer til at være stærke, siger georgieren.

FCK jagter endnu et dansk mesterskab. Hovedstadsklubben ligger aktuelt på andenpladsen med et enkelt point op til FC Nordsjælland.

Der resterer otte kamprunder af mesterskabsspillet i Superligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“