Sport - Ritzau

Ford bekræfter Formel 1-comeback efter 22 år

Ford bekræfter Formel 1-comeback efter 22 år

Ford bekræfter Formel 1-comeback efter 22 år

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
firo: Formula 1, season 1992 Sport, Motorsport, Formula 1, archive, archive pictures Team Benetton (1991-1995) Michael Schumacher Foto: Firo Sportphoto//Ritzau Scanpix

Fra 2026 bliver Ford atter en del af Formel 1. Bilfabrikanten skal arbejde sammen med Red Bull.

Ford vender i 2026 tilbage til Formel 1-sporten efter 22 års pause. Det bekræfter bilfabrikanten i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.

Sammen med Red Bull skal Ford designe en hybridmotor til de to hold Red Bull og AlphaTauri. Aftalen gælder som minimum frem til 2030.

- Nyheden om, at Ford vender tilbage til Formel 1 i 2026, er en glædelig nyhed for sporten.

- Vi ser meget frem til at byde dem velkommen til et fantastisk hold af samarbejdspartnere i Formel 1, siger Formel 1-direktør Stefano Domenicali i pressemeddelelsen.

Nyheden blev udsendt første gang af det italienske nyhedsbureau Ansa natten til fredag, efter at bureauet ved en fejl havde modtaget oplysningerne fra Ford.

Nu bekræfter bilfirmaet altså historien.

Ford var senest del af Formel 1 i 2004 som del af det daværende Jordan-hold, hvorefter man trak sig ud af sporten.

Red Bull-chef Christian Horner ser frem til samarbejdet.

- Det er en fabrik med en rig motorsportshistorie, der går generationer tilbage. Fra Jim Clark til Ayrton Senna og Michael Schumacher, navnene taler for sig selv, siger Horner ifølge AFP.

Ford har været med til at vinde ti konstruktørtitler og 13 Formel 1-mesterskaber gennem tiden. Seneste sejr stod Michael Schumacher for, da han i 1994 vandt mesterskabet som kører for Benetton-Ford.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“