Sport - Ritzau

Formel 1-ikon undrer sig over tysk ligegyldighed

Formel 1-ikon undrer sig over tysk ligegyldighed

Formel 1-ikon undrer sig over tysk ligegyldighed

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
Test drives Formula 1 in Abu Dhabi 2022 Foto: Hasan Bratic/Ritzau Scanpix

Bernie Ecclestone er fortørnet over, hvordan Tyskland er blevet et uland i Formel 1.

Fra Formel 1-feber til ligegyldighed.

Motorsportens kongeklasse var tidligere utrolig populær i Tyskland, men det er den ikke længere til stor forundring for den mangeårige Formel 1-boss Bernie Ecclestone.

Han undrer sig over, hvad der er gået galt i hjemlandet for flere tidligere verdensmestre og flere af klodens største bilproducenter.

- Tyskland har mistet sin betydning som Formel 1-land. Jeg spekulerer over, hvad i al verden der er gået galt i Tyskland? Landet har haft så mange verdensmestre, men offentligheden har mistet sin interesse for Formel 1, siger Ecclestone til nyhedsbureauet dpa.

I fire årtier var han øverste chef i Formel 1 og stod bag den kommercialisering, der har gjort løbsserien til et milliardforetagende.

Heriblandt i Tyskland, hvor tilskuerne valfartede til grandprixerne på Hockenheimring eller Nürburgring.

Der er dog ikke blevet kørt et Formel 1-grandprix i Tyskland siden 2020, og det kommer heller ikke til at ske i år.

- Vi har haft så mange store løb foran enormt publikum, men det er kun minder nu. Jeg er virkelig ked af, at Formel 1 har tabt Tyskland. Det virker til, at Formel 1 ikke længere eksisterer i Tyskland, siger Ecclestone.

Det kan dog ændre sig igen, bemærker han optimistisk.

- Det kan ikke være sandt, at det skal være sådan, og jeg er sikker på, at der er et fundament til at gøre sporten til en succes i Tyskland igen, siger 92-årige Ecclestone.

Han får opbakning fra den mangeårige motorsportsdirektør i Mercedes Norbert Haug.

- Det er en tragedie, at Tyskland er gået fra at være en Formel 1-supermagt, der var centrum for sporten, til at være et uland uden sin egen grandprix og uden kørere med chancen for at vinde, siger Norbert Haug til dpa.

Fra at have haft tre kørere i 2022 er Kevin Magnussens Haas-kollega Nico Hülbenberg den eneste tyske kører i Formel 1-feltet i 2023. Den tyske konstruktør Mercedes stiller op med to briter i folden.

Michael Schumacher blev verdensmester syv gange i perioden 1994-2004, Sebastian Vettel vandt løbsserien fire sæsoner i træk fra 2010 til 2013, mens Nico Rosberg med sin triumf i 2016 er den seneste tyske Formel 1-verdensmester.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kleinschmidt begrüßt engere Kooperation der nordschleswigschen Kommunen

Sonderburg/Sønderborg Enge Zusammenarbeit: Sonderburg verstärkt den Ausschreibungsverbund von Tondern, Apenrade und Hadersleben. Dieser Schritt soll neue Chancen für eine intensivere Zusammenarbeit in Nordschleswig und spannende Entwicklungen für die Region eröffnen. Für den stellvertretenden Bürgermeister Stephan Kleinschmidt von der Schleswigschen Partei hätte dies jedoch bereits vor einem Jahrzehnt geschehen sollen.